Det sker bare
nogen gange går jeg itu indeni
Kan ikke gøre for det
heller ikke noget ved det
Det sker bare
som når træet trækker klorofylet tilbage
umærkeligt, usynligt
lægger kimen til løvfaldet
Min hjerne spiller mig et puds
som når skakmesteren allerede fra begyndelsen
har lagt strategi for modstanderens fald
Spillet hvor min dronning
forsvarer min balances konge
til sidste blodsdråbe
Jeg vakler for det sorte tårn
jeg ryster indeni
jeg hyperventilerer
jeg ved hvad der venter
jeg bløder på de sort-hvide tern
jeg ser min konge falder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar