Bodegapuma

Halbal i Valhal
Luftguitar med hovedet leende kastet tilbage
En flue flyver ned i min hals, kaster mig mod udgangen
Brækket står i en ubrudt stråle mod gulvet
Du skal bare hente lidt sand og sprede det ud over brækket sagde han
Tilbagelænet
Husker ikke mere
Skete der mere? Sådan mødte jeg Jack
Han kender enhver beværtning
Og beværtningen kender ham
Han er rock´n´roll, han har været rundt om blokken
Røgen bølger gennem rummet
Vi samlede ham op foran Bodega
Victoria Karina er skredet, og Jack har neder på
Men som altid rovdyret i ham kræver liljehvidt kvindekød
Noget uimodståeligt i det hærgede ansigt
Hænder, placeret varierende steder på hende Line
Hvorfor ikke mig?
Audioslave profeterer i højttaleren: In your house I long to be, room by room, patiently
Exit Line, enter Jacks hænder placeret varierende steder på mig
Tredive minutter senere: Heinikendåser reflekterer den opgående sol
Limfjorden sender guld og sølv ind bag min øjnes mørke
Himlen knager faretruende
Du kan gå hjem til dig. Eller du kan gå med mig
Du skal bare vide jeg ikke kan holde fingrene fra dig
Crash boom bang

Kneppede ubesværet
Storartede løgne!
Stykker af loftet faldt og faldt
Og bedøvede mine sanser
Vi sidder alt for tæt på jukeboksens Speed of Sound
Hans mund så tæt på min
At der ikke kan stilles flere spørgsmål
Altid et party! Altid en bajer på havnen, i solen Jack holder flasken lodret for munden, kluk, kluk Lyden af vin overhældt til karaffel Altid en grund: Glad? Lad os feste! Depri? Lad os feste! Ny sofa? Lad os feste! Dødsfald i familien? Lad os feste! Bilen på værksted? Lad os feste! Lad os feste!

Altid tilbagebetaling på Victoria, og lad os tage et enkelt sæt nu vi er her
Hun er en sød pige, ik? Ja?
Fadøls-tsunamien skyller ind over mig
Blottede skarpe hjørnetænder tæt på mit ansigt Vort 1. skænderi! Det skal fejres! Lad os feste! Det var vort clue til at drikke langt ind i den nye dag
Jack gik efter øl i klar oktoberluft
Solen lyste på poplerne, der vidnede om evigheden
Jack bar en sixpack hjem, rullede joints, blackout!
Opvågnen ved fjorden i dæmpede aftensolstråler, næsten mørke
En snigende kulde krøb langs min rygrad viste mig vej til en dyb angers sorte brønd
For dette forhold…denne romance…denne flirt var et hylende misfoster
Et misfoster, der villigt lod sig bedøve i fadøl
Forelskelse er så charmerende i gyldent fadølsskær

SKAL JEG SMADRE DIT HOVED råbte brormand
GU SKAL DU EJ replicerede Jack
Slap af med det der, sagde Bent og gjorde pilsnerbevægelser med hånden
Men Jack og jeg
Vi elskede hinanden
Så gu gad vi ej slappe af så fuck dig, dukse-Bent
Og så rørte skyggerne mig
Drejede rundt om mig selv
Stoppede op når nogen rakte mig
En kort, en lang, en joint og en streg
Bevægelse gennem ukendt territorium
Og når jeg vendte tilbage var det med tømmermænd der atter kaster mig en tur gennem mørket, undskyld!

Den nat, Karina opsøgte Jack
Den nat ringede jeg til ham, og han tog telefonen midt i scenariet, transmitterende fra gerningsstedet, oprørt, beruset til døden I orkanens øje på direkte tv
Jack råbte ind i røret i sin frie hånd
Kastede det, da hun smadrede glas og sig selv
Jeg lyttede til transmissionen af hendes skrig
Mens Jack holdt hende nede ved håndleddene på de blodige dynevår

Jeg sover nu.
Jeg drømmer
Billeder falder som blomsterfrø
Dale med æbler og kirsebærs kronbladssne
Falder lydløst Solen blinker i åen i dalens bund
Vi går barfodet over det bløde græs
"Jeg elsker også dig" og der er dyb klangbund i mine ord
Kys, der udspringer af verdens sjæl; de bortvasker min skyld
Melllem kyssene ser jeg solens bane, store fugle glider lydløst over os
Hjortene standser og spiser af vore hænder, og
Solen blinker i Limfjorden og Heinekendåserne
SKAL JEG SMADRE DIT HOVED SMATSO
Shit…jeg er vågen

TV-flash: Et elskende par i et nedbrændt hus
Forkullede, tæt sammenslyngede i hinandens arme
Reality-flash: Enmands-druk på altanen
Jack emmer af sprut og skod mens han synger til mit ansigt: Why the hell are you so sad?
Hvem skal jeg kneppe? Dig?
Eller skal jeg gå ud I byen og finde Karina?
Døren splintres mens den smækker
Jeg fandt ham liggende på sin seng
Tøjet på og udbrændt skod ved højre hånd
Venstre hånd indsmurt i blod, i ansigtet størknede sår
Hvordan var disse sår kommet? Det kunne han ikke huske
Røgen lå stadig under loftet
Jeg trak persiennerne op
Åbnede vinduet

I februar gik jeg ned til udkørslen E45
Da tog jeg disse billeder
Og den inderste stemme hviskede:
Du ringede ham selv op
Og modtog hans service med kyshånd
Djævelen er bare bydrengen