AALBORG ATOMSKY

Blikket mod horisonten
mod Portlands kaos af beton
Signalbakkens ludende silhouet mod himlen
halvt lukket af flade skyer
der lader solen sive ind gennem persienner
den anden vej fjordens grå stålvand
og længst mod vest
skov af møller i et uendeligt øde, øde, øde
Får åndenød af at lade blikket glide langs horisonten
en rædsel over dette øde, disse knugende silhuetter
det liv jeg efterlod her
et drama som en eksplosion
som da affaldslageret brændte
røgen steg op som en atomsky
og efterlod sorte spor over byen i dagevis
det brændte langsomt

MEN DEN BRÆNDTE UD
BRÆNDTE UD BRÆNDTE UD
AALBORG AALBORG ATOMSKY ATOMSKY
AALBORG AALBORG ATOMSKY ATOMSKY

Den dag ja den dag den dag ja den dag den dag ja den dag
Da Aalborg eksploderede i atomsky atomsky
Lad mig fortælle dig om den dag
Mine øjne brændte ud
mine tanker brændte ud
min fornuft brændte ud
jeg stiller mig på Signalbakken med solbriller i faktor 2 millioner
og ser min by brænde ud

Jeg var fuld
Undskyld
Jeg fik Aalborg til at eksplodere i atomsky atomsky

AALBORG AALBORG ATOMSKY ATOMSKY
DEN BRÆNDTE UD DEN BRÆNDTE UD
AALBORG AALBORG ATOMSKY ATOMSKY