Mit ansigt står smukt lysende
mellem træerne
En hest løber over den frosne sø
Jeg bærer sort-syntetisk pels
dermed slipper ingen varme
unødvendigt ud gennem porerne
Ingen dræbte mig
Ingen slog mig ihjel
Jeg svævede over rådvildhed
Se mit ansigt stråle over granerne
hvor hvert fragmenterede billede
spiddes på nåle
Mit ansigt bevæger sig
i hurtige frekvenser
som i neonlys
trækkene opblødes
i svimlende sommerregn
Mellem træerne
taler jeg kun i imperativer
blandt mennesker
siger jeg intet
Jeg står smukt lysende
mellem parallelle himle
Ja! Jeg er tilbage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar