24. december

Glædelig jul til alle. I dag vil jeg mindes alle de dejlige mennesker i familien Kristensen, der desværre er gået videre til andre jagtmarker. Min mormor havde 6 børn, og de døde alle. Preben, Michael, Anders, Uffe, Jørgen og Hanne. Der var både selvmord og kræft og alt andet godt fra dødshavet. Men min mormor beklagede sig aldrig. Hun har aldrig givet udtryk for overdreven selvmedlidenhed, hun har aldrig klynket et eneste sekund. Hun fandt en vis fred i sin kristne tro, og kaldte begravelsesritualerne for ”balsam for sjælen”. Hun sørgede på sin egen stilfærdige måde og opretholdt sin styrke hele vejen. Selv på sit dødsleje på hospicet tog hun pis på sygeplejerskerne til det sidste.

Mine onkler var noget så søde og dejlige. Preben døde desværre som ca. 2-årig, så jeg har ingen billeder af ham. Onkel Anders tiltalte ofte folk ”Ædle ven.” F.eks. ”Skål, ædle ven!” Jeg ved ikke hvor han havde det fra, men jeg googlede det og fandt ud af, at begrebet er buddhistisk. Onkel Michael og jeg havde musikken til fælles, især Jimi Hendrix og Frank Zappa. Onkel Uffe er udødeliggjort i min novelle ”Dronningen af Alkohol” som onkel Herluf. Jørgen var en sød og stille fyr, og spydig på sin helt egen måde. De havde alle humoren og øllerne til fælles. På gruppebilledet neden for er det fra nr. 3 fra venstre Anders, Uffe og Jørgen. De opførte ved samtlige festelige lejligheder (og der var mange) et revynummer fra ”Gris på gaflen”, og i dagens anledning kommer første vers hér:

Der var en god gammel bondemand
Hej hop, hej hop vi er glade
Han drak og mistede sin forstand
Hej hop, hej hop, vi er glade
Pas på, nu drikker jeg
Pas på, nu brækker han sig
Det er et lystigt lag, det er en lystig dag
Og nu er tiden inde til en bajer!

Skål og glædelig jul!!