Ude på landet kører man uden sele. Og uden sæder, for den sags skyld. Vrooooum, ud af landevejen, som er kroget og snoet og fyldt med efterladenskaber fra det gamle Romerrige. En aften efter at vi havde været i Pompeji, var begge vore telefoner gået ud. Vi anede ikke, hvordan vi skulle komme i kontakt med vores vært, vi vidste ikke hvor det var i forhold til Stationen i Cumae. Vi vidste ikke en skid om noget som helst, og det var mørkt. Nogle fyre i Napoli tilbød at køre os alle mulige steder hen, men vi sagde nej tak. Vi tog til Cuma og prøvede lykken. Og den kom sgu, lige dér i form af en far med sin datter; de vidste tilfældigvis hvor Vingården lå, og kørte os hjem. Heldet følger de tossede, og det var ekstra heldigt, de der gangstertyper, der huserede, taget i betragtning. Sibyllen holdt muligvis hånden over os.
Morten Ranum gav stikordet. Læs hans Afrikanske eventyr på hans wall.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar