onsdag den 26. december 2012

En ren seng

Alt det fede er en andens
det er altid mig der har et
kompliceret liv
det er altid mig
der har alt det trælse

Jeg ved ikke hvorfor
de synes jeg er
sådan en fed fyr
de problemer jeg har
er ligeså røvsyge
som alle mulige andres

Jeg ku gå på psyk-skadestuen i morgen
og sige
jeg orker ikke mere
tag mig væk herfra
lad mig sove i en ren seng

En ren seng med
offentligt udstyr
offentlige puder og dyner
og betræk

Så kunne jeg
måske slappe af

Quo imus 2

I snestormen står et kors
det er rejst af lammet
og forsøgt
væltet af løven

I snestormen ser løven mig ikke
men lammet ser og anråber mig
og løven lægger sin pote
for lammets mund

Jeg ser deres interaktion
men snestormen forhindrer
min indgriben

Jeg forsøger at anråbe lammet
men snestormen tager mine ord
men  gennem snestormen

Ses kun korset
og ikke lammet
og ikke løven

For snestormen gør alting
utydeligt
men jeg anråber lammet
ved at lægge en hånd
for min egen mund

fredag den 14. december 2012

Quo imus?



På marken i snestormen
står et lam
det holder et kors med det ene ben
og træder på en løve

I snestormen ser det mig ikke
foran den hvide væg
som jeg vender blikket væk fra
for at den ikke skal stirre på mig

På marken i snestormen
ser lammet mig ikke
men løven ser på væggen
og væggen ser på mig

Som løven har jeg knogler, nerver og hud
men ingen manke
og som løven ikke har, har jeg
trangen til at drikke
døden væk fra knoglerne

Som jeg kan løven ikke spørge:
Quo imus  - hvor går vi hen?
og som løven kan jeg ikke se
den vej jeg træder hen mod lammet

For stormen tager mine ord
og væggen tager stormen