Quo imus?

På marken i snestormen

står et lam

det holder et kors med det ene ben

og træder på en løve

I snestormen ser det mig ikke

foran den hvide væg

som jeg vender blikket væk fra

for at den ikke skal stirre på mig

På marken i snestormen

ser lammet mig ikke

men løven ser på væggen

og væggen ser på mig

Som løven har jeg knogler, nerver og hud

men ingen manke

og som løven ikke har, har jeg

trangen til at drikke

døden væk fra knoglerne

Som jeg kan løven ikke spørge:

Quo imus  - hvor går vi hen?

og som løven kan jeg ikke se

den vej jeg træder hen mod lammet

For stormen tager mine ord

og væggen tager stormen