Grænser - ugekursus på Jaruplund Højskole

Jeg vendte i lørdags hjem fra ugekurset ”Grænser”, som var arrangeret af Dansk Forfatterforening i samarbejde med Flensburg Avis. Med hovedet fyldt med nye indtryk og en fornemmelse af, at Danmark er blevet større og mere nuanceret. Kurset var for både forfattere, oversættere og illlustratorer og var en solid indføring i Sydslesvigsk kultur, litteratur, tospogetheds-/grænselandsproblematikker og tusinder af års historie. Vi mødte elevambassadører fra Duborgskolen i Flensburg, som har til formål at rejse rundt i landet og fortælle om Det Danske Mindretal i Sydslesvig. De lærte os det vidunderlige ord ”rodhistorie,” som er den personlige fortælling om deres eget tilhørsforhold til hhv. Danmark og Tyskland – deres rødder.

Vi var til utallige foredrag, bl.a. på generalkonsulatet i Flensburg, vi så Egon Clausen blive kastet for de slesvigske løver ved sit både morsomme og polemiske foredrag på Det Danske Centralbibliotek. Vi var på byvandringer, så på kunst – herunder Istedløven, eller ”Istedmissen”, som Egon Clausen så kækt har kaldt den.

Vi spiste tysk mad som vor Oma lavede den, drak Flensburgpilsenere (spitzenklasse!), og som en ekstra bonus oplevede jeg det flensburgske natteliv i DIY punkklubben Haftermarkt, hvor jeg så det svenske band Night Viper og danske Demon Head. Her talte vi 4 sprog: Dansk, tysk, engelsk og svensk!

Min kollega Henrik og jeg tog på frækkeste vis nogle afstikkere fra kurset ud og så på lokalområdet – bl.a. monumneterne over de faldne i 1864, Marineskolen Mörwig og vandslottet Glücksburg. Historiens vingesus var overalt til stede. Uschi Tech blev interviewet til Flensburg Avis. Og endelig kulminerede i kurset i produktion af enten en tekst eller en illustration til et særtillæg til Flensburg Avis.

Jeg efterrbearbejder stadig det umådelige væld oplevelser; jeg har nærmest haft jetlag siden i lørdags. Tænk at der er så meget ukendt kultur, lige i ens egen baghave, 3 en halv times kørsel fra København. Jeg vil på det stærkeste anbefale en tur til området, og selv vender jeg tilbage snart, først i anledning af det Flensburgske julemarked, og siden til et forfatterkursus, som efter al sandsynlighed vil blive oprettet til foråret i samarbejde med nogle fantastiske kulturressourcepersoner.

Jeg er taknemmelig for at jeg kom med på kurset og glæder mig til alle de nye veje, det åbner!

Guaranteed to break the ice...

Sidste år lukkede  den lille boghandel på Nørrebrogade, og i den forbindelse afholdt den et lukningsudsalg, hvor man kunne gøre sig et fedt bogkup. Jeg var så heldig at erhverve mig Anton La Vays ”Satans Bibel” for 25 kroner, og jeg glædede mig til at læse den. Både fordi jeg som 10-årig var forelsket i Anton La Veys hemmelighedsfulde blik og sorte skæg, og fordi han simpelthen skriver i et sublimt og formfuldendt sprog.

Jeg havde derfor taget bogen med for at læse den i bussen, da jeg kørte ind til en julefrokost. Bogen har et flot, grafisk cover med La Veys ansigt i sort og rødt, og da jeg mødte en af mine venner, der var klædt ligeledes – i distingveret sort og rødt - holdt jeg bogen op af hans skjorte og vest, og sagde, at han grafisk og farvemæssigt præcis matchede til forsiden.

I samme øjeblik styrtede damen, der stod ved siden af ind i samtalen, pegede på bogen og sagde:

”Det er ikke godt, det der! Jeg er præst og feminist!!”

”Jeg synes det er helt vildt godt,” sagde jeg og kunne ikke lade være med at grine smørret over hendes forfærdede reaktion.

Og så kom bonusbemærkningen fra en anden fyr: ”Jamen, hvorfor det Lenin, der er på forsiden?”

Og således var der hul på festen med et væld af materiale at samtale om. Satan – guaranteed to break the ice at parties!