torsdag den 28. januar 2016

Derfor er jeg anti-racist

Jeg er ikke ikke racist. Jeg er anti-racist. Jeg anerkender ganske enkelt ikke begrebet 'race'. Dels af rent humanistiske årsager. Dels af videnskabelige. Lad os lige brække den ned:

Mennesket, som bebor verden i dag er af arten Homo Sapiens Sapiens. Det gælder for samtlige nationaliteter uanset hudfarve. Ifølge ’Out og Africa’-teorien opstod mennesket på det afrikanske kontinent, og fordi det var stærkt og tilpasningsdygtigt, spredte det sig til alle dele af verden. Her blev dets DNA udsat for mutationer, som gjorde det yderligere tilpasningsdygtigt til lokale klimaforhold. Mutationerne i arvemassen har haft betydning for f.eks. huden, som i kolde klimaer drager fordel af at være lys, fordi den dermed er bedre til at absorbere solens stråler og danne D-vitamin, og under varme himmelstrøg drager huden fordel af at være mørk, idet pigmentet melanin forhindrer skader forårsaget af solen. Under polare himmelstrøg sørger ’mongolfolden’ ved øjet for at øjnene bliver beskyttet bedre mod kulden, og så videre. Huden er som bekendt et organ, der beskytter kroppen mod udefrakommende påvirkninger. Hverken mere eller mindre. Ergo er hudens udseende ikke et argument for at mennesker med forskellig hudfarve er af forskellige ’racer.’

Hvad er 'race' da? ”Race er en populær betegnelse for en gruppe af dyr, der opfattes at have en række nedarvede fællestræk i modsætning til andre grupper inden for den samme art. Det videnskabelige ord for denne skelnen kan være underart (subspecies). Ordet race bruges sjældent om planter,” siger Wikipedia. ”En populær betegnelse,” (i modsætning til videnskabelig) udspecificerer artiklen endda. Hvad kan racebegrebet bruges til? Jo, det kommer in handy, når f.eks. hundeejere mødes:

”Som du ser, er min Lady en skøn, skøn blanding af husky, chihuahua og pitbull terrier!” Eller: ”Vinderen af guldmedaljen i Årets Mest Nuttede Mops-konkurrence er…Vanity Fair Addicted-To-Cuddling! Yaaaay!”

Begrebet ’race’ anser jeg derfor for at være ren sproglig konstruktion, som i bedste fald kan tjene som et praktisk redskab for opdrættere og ejere af dyr med et bestemte, tilsigtede udseender og egenskaber – hunde, katte, heste eller andet opdræt. I forhold til mennesket er det illusorisk, ubrugeligt og misvisende, og en sproglig vederstyggelighed, der historisk har vist sig at være stamfaderen til adskillige af de problemer, verden står over for i dag.

Begrebet ’race’ som sproglig betegnelse for lokale forskelle hos mennesket bør udgå af sproget. Mennesket er det samme verden over.

Endelig er begrebet anti-racisme en aktiv stillingtagen fremfor en passiv betragtning af et verdensomspændende problem. Jeg vil aktivt være med til at udrydde begrebet racisme. I ord såvel som i handling.

Derfor er jeg anti-racist.



fredag den 22. januar 2016

Week Poetry: David (it's all deranged)


Hvorfor gik du ind i mørket i din opretstående kiste? Det er jo nu vi har brug for dig, her midt i svinekødshelvedet. Kan du huske dengang vi mødtes første gang? Du havde sådan noget sejt hår ned i panden, da du kom ud fra tv' et på en tåget martsdag, gennem videoen til Day In Day Out. Jeg vidste ikke hvad det var der havde ramt mig. Hvad kommer først? Kærligheden eller hormonerne? Jeg sprang ud som teen den dag. Følelserne var virkelige - så det var virkelighed. Jeg elskede dig, og kaldte dig David (udtalt på engelsk; meget eksotisk), når jeg talte med dig på pigeværelset, foran den airbrushede plakat, hvor dine tofarvede øjne var fremhævede og ekstra eventyrlige. Jeg købte alle ungdomsbladene, bare for hvis der var et lillebitte billede af dig. Jeg havde dem i en Bowie-picture book i LP-format. Jeg havde kun en ghettoblaster og to kassettebånd, og de var mere kostbare end diamanter
Så blev jeg ældre og muligvis klogere, men du gjorde det igen, på en mere kunstnerisk og intellektuel måde, måske, men det ramte alligevel som en okkult  Tsar Bomba, da du udgav 1st Outside, og trykbølgen kommer igen bare jeg tænker på en enkelt linje:

For the reeking flesh is as romantic as hell
eller
I'm so thankful, cause we're strangers when we meet
eller
I can't believe I have no control, it's all deranged

Det er deranged, at du er død. Du var en guddommelig kamæleon med tusinde ansigter, og dermed udødelig. Det er logisk. Det må være fordi at du lever og synger dem til mig, at jeg vågner med dine sange i hovedet midt om natten. Vi skulle have danset på kanten af Hudson River og kysset til Absolute Beginners. Engang skal jeg se dit airbrushede ansigt over horisonten, og dit ene øje er solen og det andet månen, og så ved jeg at du er Stjernemanden, og at du venter i himlen.

For altid teenagepsykotisk.

torsdag den 14. januar 2016

Et digt hver fredag – 52 digte i 2016


Formålet er at skrive et digte om ugen i hele 2016. Digtet publiceres om fredagen iden kl. 20.00. I januar måned er digtene skrevet med tanke på en kvinde / mand jeg har elsket, jeg elsker, ville kunne elske eller kommer til at elske.

De skrives som en invitation til enhver der har lyst til at deltage. Det eneste krav er, at man lægger sig ind i konceptets ånd, deler på Facebook som link til sin blog eller som fuld tekst, samt at alle tagger hinanden gensidigt.
Hvis alt går vel, betyder det at vi hver fredag vil have rigtig meget poesi på mange forskellige menneskers Facebook-profiler, og en fredag med rigtig meget poesi, er en god fredag.


Louise Kristensen
Pia Valentin Sørensen
Steffen Weiss
Morten Ranum

Ønsker man at deltage sendes en besked til mig – og det er aldrig for sent til tilmelde sig. Ved slutningen af hver måned aftales næste måneds tema i fællesskab.