torsdag den 17. april 2014

Q & R




Prolog:

I 1655 lagde to slaveskibe til i Jamestown, den største by på Barbados. Det var fyldt med slaver – ikke sorte i dette tilfælde, men irere: kvinder og børn. Oliver Cromwell havde i 1649 nedkæmpet et katolsk oprør i Irland, hængt deres ledere og sendt de resterende menige i eksil uden deres familier.  Således bestod Irlands befolkning af kvinder og børn. I 1652 vedtog parlamentet en lov, som dikterede at irske kvinder, som let blev ofre for prostitution, skulle sælges til handlende, som kunne fragte dem til Virginia, New England eller andre kolonier, hvor disse kvinder kunne sørge for deres eget underhold. Hvis ikke de sørgede for eget underhold – vedtog en lov to år senere – skulle de på slaveskibene sammen med børn fra hospitaler, fattighuse samt fængselsfanger og sendes til Amerika. Irske kvinder blev en eftertragtet handelsvare i Den Nye Verden. Børn blev opkøbt af pædofile i Jamestown og kom på bordeller, når de blev ældre. Kvinder blev solgt som sexslaver eller til stutterier på plantager, hvor de avlede afkom af enten plantageejeren selv, eller der blev oprettet særlige stutterier, hvor der blev avlet særlige blandracer med sorte slaver som ophav. Pigerne som kom til verden på denne måde, var efterspurgt blandt plantageejerne, som fandt de rent irske kvinder for kedelige seksuelt.  I praksis sluttede handlen af irske slaver først i 1833. Ifølge nogle vurderinger blev op til 500.000 irere indfanget og solgt som slaver.
De irske slavers børn lever stadig på Barbados. De såkaldte ”redlegs” lever i en ghetto, hvor de efter at være mødt med foragt og mistillid af øens øvrige beboere, lever isoleret.  De kæmper her med fattigdom, underernæring, alkoholisme og indavl. De værner stadig tæt om deres egne og holder historierne om deres forfædres skæbner for sig selv.
Den mest kendte efterkommer af en redleg, er popsangerinden Rihanna.




Jeg er Quasimodo

Og jeg elsker Rihanna. Rihanna er en stjerne. Hun er en diamant i himlen.
Lad mig bevise det for dig:
Hun er virkelig. Selv en verden af plantageejere og syv millioner Chris Browner  kan ikke kvæle den kernekraft, der får hende til at lyse for evigt.
Hun er ild!

Jeg må hellere kravle op på min gargoyl og tage min medicin.

Men der er ingen medicin, der kan gøre min pukkel mindre.
Der er ingen medicin, der kan få min pukkel til at forsvinde.
Der er ingen operation, der kan fjerne min pukkel.
Derfor er jeg i skyggerne. Derfor passer jeg på Rihanna.
For det er alt hvad jeg ved. Rihanna. Mit lys.

Chris Browne vil holde Rihanna nede. Han kan sikkert heller ikke lide at solen skinner. Eller blomster og ponyer og lugten af babyhud. Eller solopgang og solnedgang og snehvide silkelagener uplettede af Rihannas ansigtsblod.

Rihanna, jeg forestiller mig at du er her. du år rundt om en enebærbusk, og her gang du kommer frem bag busken og ind i mit synsfelt, så ser du på mig med de grønne-blå-brune øjne, og du bider let i din pegefinger, som hviler på din underlæbe. Chris sidder bundet til en pl, og der er ravne, der hakker i hans kød, og rotter, der nipper til hans fødder.

Men åh nej, nu kommer Paul epoxy, den klæbrige rad. Hvad laver I? Det rager ikke dig, Epoxy-hat. Må jeg være med? Nej, vel må du ej, du må gå din vej, Epoxy-splat. Men Paul Epoxy klæber allerede. Det har han alle dage gjort. Jeg sletter ham fra Facebook en af dagene.
Det er klart, at Rihanna ikke har tid til typer som ham. Han ser åndssvag ud, og han går underligt. Hans ene øje er blodsprængt, som om han har onaneret ind i sit ene øje. Det kunne ligne noget.

Han siger noget.

Hvad siger du? Taler du til mg? Jeg kan ikke se nogen andre her omkring.

Jeg har ikke tid. Jeg prøver at møde Gud der hvor han er.

Men hans dunk. Hans klæbrige dunk. Den presser på min pukkel. Min pukkel presser på hans dunk. Hans dunk presser på min pukkel. Vore pukler mod hinanden. Din dunk min dunk, di pukkel, min pukkel. Symmetrien i vores dunke og pukler.

Men han smiler hele tiden, og det er ikke troværdigt.  Hans stemme er alt for glad til at man tror på de blå toner. Hold dog op!!

Rihanna, min pukkel. Min pukkel af spørgsmål. Du har et ansigt så smukt, at ingen bør lægge hånd på dig. jeg slagter en høne for dig i nat, Rihanna!

Dit ansigt er en QR-kode, når man ser det tæt på. Det har en struktur så kompleks bag sig at man kan få sit blueprint initieret i dit våde net.

Men Rihanna-mis. Miss Misligholdt. Fortæl mig hvorfor du får de tæsk. Hvordan kan han finde på det? jeg kan ikke holde ud at se dine fyldige læber så opsvulmede, så misfarvede. Dit ansigt som er så smukt. Hvordan kan han lægge hånd på det? Rihanna, hvorfor? Jeg må lægge mig. Medicinen gør mig svimmel.

Men fortæl mig.

Fortæl mig om jeg skal slå ham ihjel for dig. det er nemt. Eller bare få nogen til at klippe fingrene af ham. jeg kender nogen. Jeg har likvide midler. Rihanna, det er det værd. Halvtredstusind, og så er problemet løst. Ingen behøver vide noget. Det er vores lille hemmelighed.

Jeg angrede allerede dengang. Det er min lille hemmelighed. Men jeg angrer ikke at få nogen til at klippe nosserne af ham. det angrer jeg aldrig! Bagefter skal de tildele ham et nakkeskud. Det svin fortjener ingen rettergang. Når man lægger hånd på Rihanna, når man tildeler kvæstelser til hendes silkehud, der gløder som en caribisk solnedgang, så skal man dø! Bagefter kan jeg styrte mig ned fra gargoylen og ned i et flammehav. No problemo!

Jeg må lægge mig. Medicinen gør mig svimmel. Skarnbassen skubber sin afføring foran sig. Den stopper kun hvis den bliver kørt over på skovstien og skinner som blåt metal i solen. Jeg triller bare bagover på min pukkel.

JEG VAR I TÅRNET I NAT. Og tårnet står overalt. Der var et skelet, og det var en afstøbning af plastic. Jeg skannede en QR-kode, så jeg altid kunne have billedet hos mig.
Hun er en bredmundet skøge.
Hun har været / er / vil være

Små afrikanske drenge. De giver mig sådan noget nederen pis. Pukkelryggen. Hvor er det gode i verden? Hvor meget røv har hun i maven?

Min langsomhed!

Fy for Satan! Jeg går rundt om en enebærbusk. Dine ensomme læber bevæger sig mod mig let gennem den tågede eftermiddag.
Jeg drikker vinen langsomt. Hvis jeg bliver for fuld, falder jeg ned. Neden under mig brænder det. det brænder i min kvist. I mit skræv. Mit skræv presser på din brand. Jeg har altid drømt om at være smuk. Du er smuk, Rihanna-mis. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forstå din skønhed.

En trappe på et ensomt museum leder op til din skønhed. Der står genstande og artefakter, som imiterer dine læber. Dine øjnes kurver, som kan indsættes i koordinatsystemer. Skønhed er den ene akse, ekstasen er den anden. Mængden af skønhed krydser ekstasens kurve. En sommerdag på en eng, en caribisk solopgang. Kirsebærblomsternes omvendte sne. Ingen vil nogensinde kunne forstå den.

Hvad er det for et lille bitte lys derude i mørket? Det ligner et øje!

torsdag den 10. april 2014

Golem



Jeg har prøvet at pille øjnene ud på den golem
fordi jeg troede der var betændelse
i alle dens øjne
hvad siger det om mig at jeg ikke
kan skelne mellem fysiske dimser
og noget virkelig klamt
er jeg gået for langt? Er jeg for meget?
den kan ikke se noget nu og det kan jeg heller ikke
man bliver blind af at onanere
med andres organer
eller måske er det bare et produkt af min fantasi
men det er svært at se en skid
når ens egne såkaldte øjne er dækket af
et afskyeligt lag af golemens overhuds-slim
det stinker
det har gæret for længe

Så ligger man i den grøft igen med fingre
der har været oppe i røven på golem
og slikker dem rene fordi nogen har sagt
at det er godt for noget
og et øjeblik føler man sig helt okay
selvom man mærker det byldede
forstadie til galopperende ansigtspest
man kan man bebrejde nogen
at man ryger i grøften IGEN
når alternativet til ansigtspest er røvkolera
og det mindst utiltalende alternativ til dét er
skingrende vanvid OG ansigtspest OG røvkolera
og jeg er så dum at være helt mig selv
og derfor lider den tort at se alt for klart
det ville være nemmere at pille sine egne øjne ud
i den tro at det var betændte bylder
og jeg kan stå og glo en hel dag
ind i et sort spejl og forvente
at det besvarer et spørgsmål jeg ikke har stillet
og det eneste jeg hører
er at jeg ved hvad min egen part er i den sag

Men jeg nægter at gøre hvad den siger
jeg skal ikke have de lortefingre
ud over mit ansigt igen
og alligevel kan den slå mig ihjel 17 millioner
gange uden at jeg bliver klogere
for det er sådan den er
umulig at slå ihjel og umulig at komme af med
den ser alle sprækkerne
og så trænger den ind overalt!

onsdag den 9. april 2014

Tidsskriftsaktuel!

http://www.57nord.dk/pdf/57Nord_Reflex_2014-25.pdf