onsdag den 26. december 2012

En ren seng

Alt det fede er en andens
det er altid mig der har et
kompliceret liv
det er altid mig
der har alt det trælse

Jeg ved ikke hvorfor
de synes jeg er
sådan en fed fyr
de problemer jeg har
er ligeså røvsyge
som alle mulige andres

Jeg ku gå på psyk-skadestuen i morgen
og sige
jeg orker ikke mere
tag mig væk herfra
lad mig sove i en ren seng

En ren seng med
offentligt udstyr
offentlige puder og dyner
og betræk

Så kunne jeg
måske slappe af

Quo imus 2

I snestormen står et kors
det er rejst af lammet
og forsøgt
væltet af løven

I snestormen ser løven mig ikke
men lammet ser og anråber mig
og løven lægger sin pote
for lammets mund

Jeg ser deres interaktion
men snestormen forhindrer
min indgriben

Jeg forsøger at anråbe lammet
men snestormen tager mine ord
men  gennem snestormen

Ses kun korset
og ikke lammet
og ikke løven

For snestormen gør alting
utydeligt
men jeg anråber lammet
ved at lægge en hånd
for min egen mund

fredag den 14. december 2012

Quo imus?



På marken i snestormen
står et lam
det holder et kors med det ene ben
og træder på en løve

I snestormen ser det mig ikke
foran den hvide væg
som jeg vender blikket væk fra
for at den ikke skal stirre på mig

På marken i snestormen
ser lammet mig ikke
men løven ser på væggen
og væggen ser på mig

Som løven har jeg knogler, nerver og hud
men ingen manke
og som løven ikke har, har jeg
trangen til at drikke
døden væk fra knoglerne

Som jeg kan løven ikke spørge:
Quo imus  - hvor går vi hen?
og som løven kan jeg ikke se
den vej jeg træder hen mod lammet

For stormen tager mine ord
og væggen tager stormen

lørdag den 27. oktober 2012

Gangnam Style feat Maleren


Så følsom jeg er, så sensitiv og klartseende. Det står klart, at jeg er en langt større kunstner, end verden nogensinde har givet mig kredit for. Når jeg erkender dette, er der violiner og klokker og bjælder, som ringer ud over himlen, og solen bryder igennem et tykt skydække af miskendthed. For I forstår mig jo ikke, gør I vel? Jeg er på et langt højere niveau, end nogen af jer nogensinde vil være i stand til at percipere. I forstår mig ikke. Det er jeres uheld. Og mit. For jeg ville gerne kunne tale til jer i øjenhøjde. Men det kommer aldrig til at ske. Men se, så se mig dog! Se mig for helvede! Jeg river mit hjerte ud for jer og smører det op på lærredet hver eneste fucking dag! 

Jeg fortæller jer alt. Men fatter I noget? Jeg har udpenslet min barndom i hver eneste lille ubetydelig detalje. Ubetydelig, ja, det tror I nok., men sandheden er, at selv den mindste detalje har den ypperste betydning, for den fortæller jer alt ALT om hvorfor jeg er mig, ja, MIG, og hvorfor jeg blev sådan her, så visionær, så sandhedsbevidnende. Hvis I aflæste mig korrekt, så ville mit vidnesbyrd åbenbare de inderste sandheder om denne verden og dens paralleller. Men forstår I at læse mig? Nej, I læser overfladen. Den fernis, som ligger så fint og skinnende hen over lagene. Hvad skal jeg gøre for at få jer til at forstå? Tage en mærkelig hat på? En narrehat med bjælder eller en bispehue og en præstekåbe og pibekrave og tage til gudstjeneste i morgen og give den gas til postludiet, udgangsbønnen til jeres søndagskrimi. Og råbe ååå-wåuw-wåuw-wååååå! Vil I så forstå det? Nej, så vil I grine. Blotte jeres tandsæt, så de skinner som tusind sole mod min krop og jeg vil eksplodere i en atomsky for jeres åsyn. Og I vil klappe – applaus for bomben, stur, stur nummer. Jeg er fantastisk, hvorfor kan i ikke forstå det? Hvor er det SYND, at I ikke forstår mig. Jeg har blottet hver eneste celle for jer! I ville ikke kunne genkende profeten, om så han udsagde Apokalypsen ind i hvert af jeres ledige ansigter.

Men se, nu danser jeg for jer på en sjov måde, og jeg har bestilt både opvarmning og sidekicks, så I ikke keder jer mens I venter på mig og mens jeg skifter tøj mellem akterne. Og drik, for helvede, sug af min vin fra de mest sublime terroirs med de mest udsøgte druer, de kyl den I jer uden at mærke de elegante smagsnuancer af acryl, grafit og blæk og Bic-kuglepen, for nu danser jeg, hundehoveder, jeg danser, Op, Op, Oppa Gangnam Style, Op, Op, Oppa gangnam Style, ooooooh, Sexy Lady, Oppa Gangnam Style, Op, Op, Oppa Gangnam Style (Han vælter ind i en hæk. Slut.)

iMe / iMitation







Bliv digter, fyld selv de blanke felter


Åh ja, så blev man __________
og hvad betyder det når _________alligevel
__________ i deres hænder og rækker _________ frem
og byder en at tage en bid mens de beskriver
hvordan den ____________ og dufter af __________
men du kan gå ud og købe den nyeste________
så du kan__________ og ___________
mens __________venter om hjørnet,
kun på dig
og _________ rusker i ____________,
næsten ________________

Fluffy 2: Fluffy er en Nullergøj


Dette ved vi, og
så smuk på sådan en melankolsk måde
duftende af lyng lavendel pæoner liljer
og hendes
hår det fluffeste fluff!
hendes ben så slanke og hvide
og som dværgene elsker
at gnide deres overophedede
lem op af mens hendes egen seng
er krøller når hun har
ligget i den og alligevel
ikke ligget i den
og det er så sødt og vi siger åh og ih
mens hun breder sin fluff ud over
boghandlen teatret prisoverrækkelsen
og hun byder med sin jordbærmund
dem at kigge op på hende
som hun træder under fode
med sin nuttede ballerinasko
og vi klapper
nøjj, hvor er hun kær
hendes spidse tænder blinker så smukt
i skæret fra bogmessens projektører

Idioten


Hvad vil du have?
En forfatterskoleelev til bogreolen
så du er med på den helt rigtige
og super trendy ordstilling
og måde at, ligesom, arbejde med sproget på
så de sorte tal tumler glade rundt
på forlagets bundlinje
for reolen taler sit tydelige sprog
ligesom natbordet, for nu
er det legalt at læse blød porno
thi de rigtige forfattere skriver det nu
og de skriver om kropsvæsker og seksualitet
på sådan en pirrende tabubelagt måde
og ting af kød og hud og skilsmisser
og udkanter og kranke skæbner
beskrevet på sådan en kærlig måde
og forfatterne deler gerne ud af sig selv
og deres fuldskab og problemer
og måde, ligesom, at arbejde med sproget på
mens Idioten græder ulæst
og tårerne løber ud over reolkanten