I snestormen står et kors
det er rejst af lammet
og forsøgt
væltet af løven
I snestormen ser løven mig ikke
men lammet ser og anråber mig
og løven lægger sin pote
for lammets mund
Jeg ser deres interaktion
men snestormen forhindrer
min indgriben
Jeg forsøger at anråbe lammet
men snestormen tager mine ord
men gennem snestormen
Ses kun korset
og ikke lammet
og ikke løven
For snestormen gør alting
utydeligt
men jeg anråber lammet
ved at lægge en hånd
for min egen mund
Ingen kommentarer:
Send en kommentar