Guaranteed to break the ice...

Sidste år lukkede  den lille boghandel på Nørrebrogade, og i den forbindelse afholdt den et lukningsudsalg, hvor man kunne gøre sig et fedt bogkup. Jeg var så heldig at erhverve mig Anton La Vays ”Satans Bibel” for 25 kroner, og jeg glædede mig til at læse den. Både fordi jeg som 10-årig var forelsket i Anton La Veys hemmelighedsfulde blik og sorte skæg, og fordi han simpelthen skriver i et sublimt og formfuldendt sprog.

Jeg havde derfor taget bogen med for at læse den i bussen, da jeg kørte ind til en julefrokost. Bogen har et flot, grafisk cover med La Veys ansigt i sort og rødt, og da jeg mødte en af mine venner, der var klædt ligeledes – i distingveret sort og rødt - holdt jeg bogen op af hans skjorte og vest, og sagde, at han grafisk og farvemæssigt præcis matchede til forsiden.

I samme øjeblik styrtede damen, der stod ved siden af ind i samtalen, pegede på bogen og sagde:

”Det er ikke godt, det der! Jeg er præst og feminist!!”

”Jeg synes det er helt vildt godt,” sagde jeg og kunne ikke lade være med at grine smørret over hendes forfærdede reaktion.

Og så kom bonusbemærkningen fra en anden fyr: ”Jamen, hvorfor det Lenin, der er på forsiden?”

Og således var der hul på festen med et væld af materiale at samtale om. Satan – guaranteed to break the ice at parties!