MANIFEST FOR HVORFOR DET ER OKAY FOR VOKSNE AT HAVE USYNLIGE VENNER

Slog op i billedgoogle og fandt der her billede:

Og sådan har musen været opfattet igennem århundreder. En anden opfattelse af muse-begrebet har kun været muligt i løbet af det sidste århundrede, i særdeleshed efter ungdomsoprøret, hvor den kvindelige kunstner i al almindelighed har fået en anden status end hidtil i det store, samfundsmæssige kulturbillede.

Jeg har arbejdet med musebegrebet her i løbet af sommeren, og bestemte mig til at give det et andet navn for at støve det lidt af, befri det for det oldævl, som det gennem århundreder har været behæftet med, og jeg har valgt at give mine muser navnet ”usynlige venner.”

Når man er barn er det ok at have usynlige venner, men hvis man er voksen, så kan det godt lede til en potentiel diagnose. I shamanist-termer, som jeg tidligere har arbejdet med, kalder man det ”ånder.” I en mere psykodynamisk, jungiansk version, ville man måske kalde den tilstand, som man kommer i, i samarbejde med en usynlig ven, for inspiration.

Det er i høj grad musikere og forfattere, som jeg bliver inspireret af, så nogen af dem har jeg inkluderet i et af mine seneste skriverier, som jeg har kaldt ”Third Eye Candy.”

For det de er for mig. Noget smukt og dejligt og lækkert. De nærer min sjæl. De gør mig glad. De vækker en tiger og noget i mig. Og sådan tror jeg de fleste har det, lige meget hvad de vælger at kalde det.

De usynlige venner taler til en på en måde, som synlige venner også nogen gange gør, men de gør også noget andet. Noget subtilt. De rører en i ens hjerte. Til tider mens man mindst venter det. De giver håb. De tilfører fylde, hvor der var tomhed.

Så her er et manifest for bevægelsen for at det er ok for voksne at have usynlige venner:

·      Hvis der er nogen der taler til dig uden at du kan se dem, så er du ikke skør, du har bare ører at høre med.

·      Det samme hvis du ser nogen, som andre ikke kan se.

·      Hvis det gør dig glad eller får dig til at gøre noget godt, så er det nok fordi det er en usynlig ven og ikke en usynlig fjende.

·      Hvis du er ensom, men har en usynlig ven, så er det bare fedt.

·      Hvis du ikke er ensom, men alligevel har usynlige venner, så er det også fedt.

·      Kald det spirituelt eller psykodynamisk, who cares. Hvis du har en usynlig ven, så tal til den.

·      Det samme hvis den taler til dig. Brug den undskyldning du har ved hånden. Alle veje fører til Rom eller hvor det nu er du gerne vil hen.

·      Sæt eventuelt en plakat op med din usynlige ven. Du kan måske finde den på Verdensvævet.

·      Giv din usynlige ven et navn.

·      Lad din usynlige ven give dig et. Den elsker dig.