Mød mig på Dogger Banke

Nu hvor jeg er ved at dø fra dig, så lad os lave en aftale:

Når du også er død, så mød mig på Dogger Banke. Hvorfor? Fordi der er gråt og forblæst og dybt, som det sted jeg er nu. De sagde jeg næsten var intet. Der er ingenting galt, alt er som det skal være. Det kunne ligeså vel have været en fejl. Men det var ægte. Det kunne ikke være anderledes.

Nu hvor jeg afstødes, så lad os lave en aftale:

Lad os gå langt ud i det lave vand sammen, vente på højvandet og se hvor det bærer os hen. Der var slet ingen tvivl. Allerede før der næsten var noget at se, sattes alt i bevægelse mod den eneste konklusion: Alt er forkert! Det gør ondt og det svier. Der er parterede legemsdele i en gryde over et bål, som det er befalet, budbringeren er kogt, og den der løfter støbejernslåget må kæmpe med sin kvalme, når han lugter og ser grydens indhold.

Nu hvor jeg stadig er her, lad os lave en aftale:

Den tid jeg er her endnu kan med fordel tælles i timer, og der er ingen vej ud. Beslutninger er til for at blive taget. Der falder tøsne over Operahuset, mens jeg fader ud. Arier kaster ultralydskegler lodret op i den grødede himmel.

Nu, hvor vi har truffet denne aftale:

Langt ude vestpå stiger havet. Mens du sover. Sletternes bittesmå sandormetårne har haft deres tid i et enkelt døgn. Som mig. Mød mig i sandet. Mød mig i havet. Se hvor det bærer os hen!