Når han går
Vokser liljer frem i hans fodspor
Når han smiler blinker solen i hans skarpe tænder
Og himlen løber igennem hans øjne
Gennem skoven lukker krattet sig bag ham
Han hersker over mig, som han hersker over alt
Men han vil falde
Den vilde konges fald
Han kysser hjorten
og hjorten, det er mig
Jeg bærer ham på min brune ryg
Og går kun hans vej
I skovens mørke rører han mig
I byen går han aldrig ind
Han er i mig, som han er overalt
Men han vil falde
Den vilde konges fald!
Jeg er hans hjorteprinsesse
Jeg er hans sorte fugl
Han rører mig
Vi ser ham komme
som skygger i en mørk korridor
Grenene er nøgne, bortset fra de skarpe, røde bær
Der ligner vores kys, og lyser mer end nogensinde
Jeg er hans elskerinde, skønt jeg ikke er en kvinde
Han kysser mig, kysser mig overalt
Mens han falder
Den vilde konges fald
Han løfter slåen på den øverste dør
Lader lyset sive ind
Dine øjenlåg sitrer i morgenens lys
Smiler han?
Det er svært at fornemme
For modlyset er så stærkt
Men hans silhuet er rank, så følg ham overalt
Før han falder
Den vilde Konges fald
Han løfter sløret for en anden verden
Og når han går, vokser liljer frem i hans fodspor
Men hvad betyder liljerne når I går på heden?
Hvor lyngen oplyser hver side af hulvejen
hvor I går
Han blot et fodspor foran dig, næsten genert
Men han er jo Kongen, kunne du gøre ham forlegen?
På hver side af vejen synger småfuglene
Og græsstrå sitrer i varmen
Hugormen har skuet hans ansigt og vil ikke angribe
Vil den se dig i stedet?
De ser ham alle, de ser ham over alt
Vil de afbøde faldet?
Den vilde konges fald
For hvornår vil han drikke livets vand?
Når selv blodet er størknet
Til skorper på marmorgulvet, hvor det flød
Og I alle husker da han red ind i byen
På sin sårede hest,
Der sank sammen under ham
Da mængden med leer og høtyve
Veg tilbage, og han løftede visiret,
råbte ”Kampen er først nu begyndt!”
Nu følger de ham overalt
På slagmarken hvor Døden rider på sin hest
I den flammende solnedgang
Og han skuer Dødens ansigt mod den blodrøde himmel
Og falder med ham
Som stjerner
I den evige nat
Kroppen smelter under hans kærtegn
Huden blødes op under hans fingre
Som blodet flød, da du løb gennem tjørnene
Og stivnede på din krop mens du løb gennem den sorte skov
Er det et farvel -
Går du nu? Er der noget du ikke har fortalt?
Er du faldet
Den Vilde Konges fald?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar