En helt anden historie (1999)

Jeg er oraklet. Jeg kan se ind i din fortid. Jeg ser fremtiden, klart. Jeg kan se hvor du skal hen. Hvornår du kommer hjem.

Jeg er clairvoyant. Spåkone. Jeg blæser dig helt væk! Jeg ser dig i dit intet og dit noget og din din hvad som helst!

Du har fortryllende øjne. Du flimrer I horisonten. Din afvigelses flammende purpur. Din opvæksts grønne perle. Sandhedens røde glød.

Krigen i os betyder intet, når vi ser den på afstand. Og vi er på afstand – på nært hold!

Jeg vil intet fortælle dig om frygt. For mange beskrivelser præcederer denne historie. Der vil komme noget andet.

Et samurai-øje stirrer i min retning. Krigerlinjen er endnu ikke udforsket. Jeg vil tale sandt for evigt, hvis blot du fortæller mig:

Hvad er sandheden? Forventningen om flugt via brandtrappen er blå.

Jeg er sandsigersken. Jeg ser ind i din sjæl. Det forventes af mig, at jeg fortæller sandheden, og jeg ser intet andet end en helt anden historie!

Jeg ser intet mindre end alt!

Shh, hvisker hun. Tag det ikke for alvorligt. Men vær stille! Sandet er bare blåt, og pyramiderne svæver imellem stjernerne og det, der ikke findes. Detaljerne vedrørende denne fejde mellem sort og hvid betyder ikke rigtig noget. Jeg ser solbeskinnede hegn, stakitter, og hvidmalede vægge, som blomstrer under mågerne.

Jeg lever med dette i morgen: Intet er nogensinde virkeligt. Alt er hvad du ser; din egen skabelse. En diamant i en ring af sølv-lys.

Åh Gud, min krop er så skrøbelig, så virkelig. Den eneste, der virkelig kender mit mindste behov. Har du nogensinde kendt mig? Har du nogensinde set mig? Har du nogensinde forsøgt at finde ud af, hvad der er dybt inde i mig? Jeg forsikrer dig, hvis du gør, så finder du intet andet end en helt anden historie!
Jeg kommer hjem. Jeg er alene. Mørt bytte og en falks vinger. Smukke ådselsæder-kranier. Det er så mærkværdigt, at jeg bevæger mig mod mit hjemland. Jeg kender det så godt, og det er så langt væk. Krigen i mig betyder intet, når mans er den på afstand.

Jeg kender dette sted. Du vil hade mig, når jeg beskriver denne ørkensolnedgang, skønt den er lige foran dine øjne.

Klædt i læderstramhed. Knep mig nu, før jeg er ædru baby. Men vi var ædru hele tiden. Og stadig er du beruset af din non-emotionelle eksistens. Er jeg for vanvittig for dig? Jeg er en kvinde i en dværgjomfrus krop. Telefonen er ædt op af beskidte fingre. Skrivende på maskine, cigarethvid.

Jeg er præcis som månen: Afhængig af solens stråler. I morgen er nu, dette er i morgen!

Således siger solen: I morgen er nu, dette er i morgen!
I morgen er nu, dette er i morgen!
I morgen er nu, dette er i morgen!
Jeg står op i dag!
Jeg står op i dag!