søndag den 1. december 2013

1. december




Julen har bragt u-velsignet nedtur
dans lille barn på moders skød
men moder hun er død
der er mig og en flaske vin og en gin
og en whiskey og x antal øl.
der er tomheden mellem grenene
der er stilheden mellem lysene
”Stilhed, fortættet, smuk”
lortesalme
lortestilhed
den er hverken fortættet eller stille
den er en afgrund
og tomheden går
som et spøgelse gennem stuen
skål igen
”Det er en dag som alle andre”
er den løgn vi prøver
at fortælle os selv hvert år
det er ikke en dag som alle andre
det er dagen hvor sjælen er
lavet af svovlstikker
der får minderne til at flamme op
og oplyse sindets sorte sal
og stilheden får luften til at størkne

1 kommentar:

  1. Hej, kan især godt lide "stilheden får luften til størkne", fantastisk slutning

    SvarSlet