En fyr kom hen til mig på Strøget
og sagde hej
næsten servilt bukkende
han smilede så ekstremt at jeg
blev helt forskrækket
og mens jeg veg tilbage
og med min cykel som beskyttelse
så jeg at han havde pludderbukser på
havde en stabel af Baghavad Gitaer
i favnen og et farvet tegn i panden
så han var sikkert harmløs
men hans smil var lige så rædselsvækkende
som hver eneste af verdens religioner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar