PORTRÆT AF KUNSTNEREN SOM KONTORMUS

Selvfølgelig er Axapta og Navision lige mig

og du fatter ikke hvor hård jeg er til Excel

fra mit vindue på kontoret kan jeg se

en mur med kedelig grafitti

de drenge har for meget fritid

tænker jeg og ser igen på mit regneark

jeg er god til mit arbejde

databaserne synger gennem deres

rødder jeg er blevet virkelig god til

at lave de relationer som er databasenes

dybeste sammenhæng der er

ikke neonlys og kantinen har omlagt

til økologi uden at prisen er blevet

synderligt højere, tænk engang

hvad en god ernæringsassistent kan gøre

for en hel arbejdsplads jeg er

glad for at jeg har muligheden for at vælge

mellem  kontorstol og siddebold det

styrker muskulaturen i korsettet og

jeg skal til pilates bagefter jeg har råd

til min egen bil nu og jeg mener det

jeg har intet ondt at sige om det

det er et udmærket valg at træffe så længe

den økonomiske krise er u-overstået og

fornuften synes at burde få det sidste ord

for en gangs skyld men

hvis min skæbne er at være

en lille fisk så lad mig være

multen der indeholder

et euforiserende stof og så

kan Josefinerne

være de inflaterede hvaler de nu engang er

og litteraturpriserne kan sætte sig fast i deres

barder thi jeg er ikke

en af de mindst ringe og jeg kan kontonumrene

for handel- og servicevirksomheder udenad

og fra mit vindue ser jeg drengene tagge muren

og jeg kan se hvad der står, der står:

The rest is fucking silence!

22:14

16:31

Der løber en strøm af ild gennem min hjernes rum

Det generer mig så længe jeg har husket

16:57

Mirakler har ikke noget hjemsted. De er bare et andet ord for det sted vi har sammen

Det er ikke noget sted men noget vi har sammen fordi du selv er et mirakel

17:23

Mølkugler lyder af noget når det slår mod min erindrings  vægge

Og så videre. Sådan er det. Jeg ville ønske jeg kunne se det som de gerne vil udstille af værdi. Du er bare misundelig siger englen på min skulder.

Måske. Siger djævelen. Måske er du bare misundelig. På hvad, spørger jeg. Deres succes, selvfølgelig. Måske.

Måske er det bare en leg, vi leger, en leg, som vi  gør større og kalder noget andet: En performance, et kunstværk. Jo, på den måde har det sin plads. Som vi alle har det. Vi er vigtige, vi kunstnere. Alle som en. Den ene vigtigere end den anden. Gud, hvor vigtige. Jeg ville ønske, jeg kunne vise dem, hvor vigtige de er. 

Gå med Gud, for Satan!

ABER

Du er misundelig fordi jeg både har en engel og en djævel på mine skuldre. En af hver på hver. Du har kun engle. Men vi har alle sammen aber på ryggen. Mig og dig, en mandril, en edderkopabe, en gorilla. En ækel chimpanse, en bavian, en … jeg mangler en ekstensiv abeterminologi. Jeg kan ikke lide dem. De er uhyggelige. De har hænder. Havde Homo Erectus også en på sin ryg, eller kom alle de aber kravlende ind med bevidstheden?

STØVREGN

Lyden af støvregn og blade, der rådner i fortovskanten: I støvregnen fremstår landskabet ikke i farver, kun i nuancer. Byen er næsten smukkere end i den højeste sommer, hvor alt fremstår i et glansbillede mellem rød hud og ispinde og fadbamser. I støvregn kan man gå alene langs havnen og i gaderne uden at latteren runger mellem murene. Hvor støvregnen dæmper lydene og det grå-i-grå bliver et grid som lægger sig over alting, og som alting kan opmåles gennem: Her er jeg. Her er du. Så og så langt er der imellem os. Hvis vi kommer tæt nok på til at røre hinanden med hænder våde af støvregn, vil det blot lede elektriciteten.

Ved Vejlerne står en mand i gummistøvler og anorak, han har løftet sin kikkert mod horisonten. Jeg tror ikke, han kan forvente at se en fugl. Kun gråt. Jeg tror det er en undskyldning for at stå i halvmørket og mærke støvregnen mod huden. Som mig, der er stået ud af bilen og ryger en cigaret, som jeg beskytter mod væden ved at holde den i indersiden af hånden. En undskyldning.

Giraffen

Giraffens hals er lang fordi dens hjerte er stort, nej, omvendt. Dens hjerte er stort, fordi det skal pumpe blod op i den lange, lange hals. Eller fordi den har de smukkeste øjne i hele dyreriget. Hvis man er høj nok til at kunne se giraffen i øjnene så kan man se de mest vidunderlige brune øje omkranset af lange, buede vipper. Så smelter man. 

Giraffen har pletter for at falde i med puslespillet af lys og skygge under savannens træer. Hyænerne ser den ikke. Løverne ser den ikke. Ikke når den står under akacietræet. Og jeg siger dig – hvis de kunne nå højt nok op til at kunne se, hvor smukke dens øjne er, så ville de aldrig angribe den for at spise den. Så ville de blive forelskede i stedet. Og forelskede dyr får aldrig mad!

Mit hidtil mest kendte værk

Årh, hvad....jeg blir nødt til at prale lidt: Min nye newyorkske ven fortalte, at Pistoler & Coke også er kendt i New York - fordi det er et fedt navn. Og det var mig, der lavede det. Kan man så sige, at det kvalificerer sig til at være mit pt. mest kendte værk? Hey, det synes jeg godt, det må! De laver i øvrigt nogle urimeligt fede überlækre chilidrinks.

Hjorten og jægeren

Det er en sej hjort

med gevir og alting

den ser stolt ud

som om det bare er sådan det er

og nu skal den dø

bang-bang

shoot-shoot!

sådan er også dét.

Indtil det ikke er sådan længere

indtil den dag
hvor jægeren

græsser med hjorten