onsdag den 23. februar 2011

Et ægte reptil*

Jeg er et reptil, et ægte dansk reptil. Jeg har fans. Mine fans giver mig gaver.

Er det danske gaver? Jeg kan kun lide det danske. Dansk, tak, hører jeg tit mig selv sige. Jeg kan lide dansk. Og jeg kan lide at få danske gaver. Du får ikke noget. Du må vente til det bliver din tur. Hvad er jeg for et dyr? Jeg er født ægte. Jeg er et reptil. Et ægte reptil. Nu bliver du bange. Jeg fås ægte på recept. Lars Løkke, det er mig, jeg er Søren Krarup, jeg er Birthe Rønn-Hornbech, jeg har skæl. For jeg er et reptil, et ægte dansk reptil!

Trækfugle, det er dansk. Grænsepost også. Demokrati med plads til folk fra alle slags nationer, det er dansk. Skagensmaleriet, det er dansk, så det basker. For jeg er ægte, et ægte reptil. Jeg er født ægte i brændende ost med ild i, det er napalm. Jeg er hot, jeg er ægte!

Selv en ål også et reptil. Men med mælk på, det er dansk. Ligesom kartoffeltyskerne. Ligesom taterne. Som landsknægtene. Som roe-polakkerne. In vino veritas, det er dansk. Det er dejligt. Rødgrød med ål, mange ål. Det kan reptiler lide, og jeg er ægte, et ægte reptil. Jeg kan finde på at finde på at hente en liter dansk mælk, dansk som Her Er London. Jeg skal hilse fra Prinsgemalen, han er også et ægte reptil, et ægte dansk reptil!

Det udanske kan få et æselspark, et ægte reptil-spark lige i det udanske ansigt. Det udanske er født bange, indlysende klistret ind i egen angstsovs. Selvlysende og en km/t fra øen, hvor der kun lever Pernille Aalunder – det er dansk! Det er derfor de ikke er forbudt – endnu! Dyrene elsker det. De kan lide det. Jeg er et dyr, et dansk, ægte dyr, en ægte dansk reptil. De æder det. Som indbagt reptil-højreb. Ååååååh, det svulmer op! Fiskefilet til alle – det er dansk!

Race-urenheder, det er ikke dansk. Det kommunale, det er dansk, den dansk-kommunale himmel. Her går det godt. Sild og snaps til reptilerne. Åh, så dansk! Som en handske, et Randers-reb. Nu bliver du bange! Men vi skal længere ind, helt ind i det danske, ind i den danske sjæl. Det, du bliver bange for, er hvor langt vi rent faktisk kan komme ind. Reptiler er nemlig smidige, borende dyr, smidige, ægte, borende dyr, der borer sig langt ind i det danskeste danske og filtrerer urenhederne fra. Jeg er et smidigt reptil, udtalt smidig. Et levende fossil. Så dansk er jeg, at jeg altid har været det. Prækambrisk ægte! Find mig i kultiden også, dansk har jeg alle dage været. Men vi må aldrig, aldrig glemme Bertel, FREMAD! For alt det danske, som vil komme!

Fiskepinde, stærkt panerede, det er dansk. Fiskefilet til alle! At sparke til knolde, det er dansk, Ole sad på den. Længtes ud, det var dumt. Det var udansk. Nu kan det være nok! Jeg er reptil, et ægte dans reptil. Det er frækt! Pikant! Anderledes! Velkendt! Frigivet reptilporno, det er dansk. Dyrene elsker det. Og jeg, jeg er et fænomen, et særligt ægte dansk reptilfænomen. Jeg er fleksibel, et ægte, fleksibelt dansk reptil, omstillingsparathed, det er dansk! Elsker du dit job, så er du dansk, så dansk, som kun det moralsk og uomtvisteligt omstilingsparate medarbejderreptil!

Jeg er et ægte reptil, et ægte dansk reptil. De elsker mig på kommunen. Der har jeg mange fans,og de giver mig gaver, danske gaver. De kan lide det, og de æder det råt! Så ægte er jeg, så meget reptil er jeg, et ægte, dansk reptil! Et ægte, ægte reptil, et ægte DANSK reptil!

*Tak til Andreas Hjertholm for leverancer af guldkorn til dette frrrrrremragende stykke skriveri!

3 kommentarer:

  1. Det får jeg lyst til at dele med verden. :-)

    SvarSlet
  2. Oh, kække kompagnon, igen har du tampet til den tærede dannevangske undervogn - hil dig, O danske PowerGirl :-D

    SvarSlet