Pisset smagte af parmesan (queertekstuel meta-feta)

af Søren Gehlert Schmidt og Louise Kristensen

- Ved du hvad – vi har altså ikke knaldet i 1000 år. Hvorfor knalder vi ikke mere? Er der noget galt med mig? 1)

- Jeg ved det ikke, min ven, svarede jeg, mens jeg tørrede et firkantet Bodumglas af med det rødternede italienske viskestykke. Jeg stillede glasset fra mig, tungsindigt, og så på min ven gennem mange år.

- Det er som om vi har glemt de små ting i livet. Som for eksempel ost. I øvrigt synes jeg at vores sexliv er blevet 2) frækt og ubehageligt på samme tid. Er vi ved en korsvej? Og handler den om ost?

Jeg tager et nyt glas, vasker det i den grønne opvaskebalje i den skummende Fairy-sæbe, og tygger på miin vens ord. Er vi ved en korsvej? Og handler den om ost?

I det samme kører en lastbil forbi – og knuser to kopulerende katte. Skrigene fylder natten, og det viser sig at de begge var hjemløse. En særlig hjemløshed fylder i det øjeblik de to, relativt ostefetischistiske venner. Sex burde være det sidste de tænkte på. Men netop fordi ost er ost, burde intet andet være nødvendigt. En øde ø, en skibskatastrofe, en pludselig død i en kiste af ost. En sort obelisk af Grana Pardano, en stor hvid hval af Gouda. Et dronningemord af udflydende gammelost med rom udover. En Edamer-steppeulv. En blød, cremet, marineret Hermeliner-Lykke-Peer. Kongens ostefald! Og Erik Menved-lillebrorost med en svag essens af Gehlertico, Dronning Louise-camembert, Bukdahl-smøre(ost) 3). En dunkende diva af Danbo. Alt er ost, sagde prædikeren, endeløs ost. Måske. Der er krise i den ostefetischistiske højborg. Men min elskede, dine øjne er som ostegazellen, dit hår er som Bruyere! Min ostekop flyder over. Vores kærlighed var engang som osten plantet ved bækken, den modnes til rette tid. Kærlighed tager den tid kærlighed skal tage. Men når ost er reduceret til bare erindringen om ost – er ost så ost alligevel? Og hvem skærer osten?

Langsomt, men også lejlighedsvist frenetisk, som en fissesyg fisker, dukker månens gule ost op i horisonten. Som en erindring, man ville ønske var pakket til randen med ostehaps, oste-raps. Månens gule ost, gul som en sennepsmark, men der er intet nyt fra ostefronten.
Og hvem ringer ostene for? Den gamle mand og osten? Et pindsvin med en skøn odeur af Parmesan spænder ben for dig. Og du tisser. Det er dejligt. Varmt. Duftende. Dit tis er nærmest avantgardistisk. Dit tis er - kulturradikalt!

Dit skønne tis driver ned ad mit ansigt. Når jeg tænker tilbage på dette scenarie 4) , tænker jeg:
”Pisset smagte af Parmesan!”

1) Er fisse med 8 s-er?
2)Grammatiske fejl er udtryk for mental deficit.
3)Overskredet sidste salgsdato
4)Meta-feta