Et ægte reptil*

Jeg er et reptil, et ægte dansk reptil. Jeg har fans. Mine fans giver mig gaver.

Er det danske gaver? Jeg kan kun lide det danske. Dansk, tak, hører jeg tit mig selv sige. Jeg kan lide dansk. Og jeg kan lide at få danske gaver. Du får ikke noget. Du må vente til det bliver din tur. Hvad er jeg for et dyr? Jeg er født ægte. Jeg er et reptil. Et ægte reptil. Nu bliver du bange. Jeg fås ægte på recept. Lars Løkke, det er mig, jeg er Søren Krarup, jeg er Birthe Rønn-Hornbech, jeg har skæl. For jeg er et reptil, et ægte dansk reptil!

Trækfugle, det er dansk. Grænsepost også. Demokrati med plads til folk fra alle slags nationer, det er dansk. Skagensmaleriet, det er dansk, så det basker. For jeg er ægte, et ægte reptil. Jeg er født ægte i brændende ost med ild i, det er napalm. Jeg er hot, jeg er ægte!

Selv en ål også et reptil. Men med mælk på, det er dansk. Ligesom kartoffeltyskerne. Ligesom taterne. Som landsknægtene. Som roe-polakkerne. In vino veritas, det er dansk. Det er dejligt. Rødgrød med ål, mange ål. Det kan reptiler lide, og jeg er ægte, et ægte reptil. Jeg kan finde på at finde på at hente en liter dansk mælk, dansk som Her Er London. Jeg skal hilse fra Prinsgemalen, han er også et ægte reptil, et ægte dansk reptil!

Det udanske kan få et æselspark, et ægte reptil-spark lige i det udanske ansigt. Det udanske er født bange, indlysende klistret ind i egen angstsovs. Selvlysende og en km/t fra øen, hvor der kun lever Pernille Aalunder – det er dansk! Det er derfor de ikke er forbudt – endnu! Dyrene elsker det. De kan lide det. Jeg er et dyr, et dansk, ægte dyr, en ægte dansk reptil. De æder det. Som indbagt reptil-højreb. Ååååååh, det svulmer op! Fiskefilet til alle – det er dansk!

Race-urenheder, det er ikke dansk. Det kommunale, det er dansk, den dansk-kommunale himmel. Her går det godt. Sild og snaps til reptilerne. Åh, så dansk! Som en handske, et Randers-reb. Nu bliver du bange! Men vi skal længere ind, helt ind i det danske, ind i den danske sjæl. Det, du bliver bange for, er hvor langt vi rent faktisk kan komme ind. Reptiler er nemlig smidige, borende dyr, smidige, ægte, borende dyr, der borer sig langt ind i det danskeste danske og filtrerer urenhederne fra. Jeg er et smidigt reptil, udtalt smidig. Et levende fossil. Så dansk er jeg, at jeg altid har været det. Prækambrisk ægte! Find mig i kultiden også, dansk har jeg alle dage været. Men vi må aldrig, aldrig glemme Bertel, FREMAD! For alt det danske, som vil komme!

Fiskepinde, stærkt panerede, det er dansk. Fiskefilet til alle! At sparke til knolde, det er dansk, Ole sad på den. Længtes ud, det var dumt. Det var udansk. Nu kan det være nok! Jeg er reptil, et ægte dans reptil. Det er frækt! Pikant! Anderledes! Velkendt! Frigivet reptilporno, det er dansk. Dyrene elsker det. Og jeg, jeg er et fænomen, et særligt ægte dansk reptilfænomen. Jeg er fleksibel, et ægte, fleksibelt dansk reptil, omstillingsparathed, det er dansk! Elsker du dit job, så er du dansk, så dansk, som kun det moralsk og uomtvisteligt omstilingsparate medarbejderreptil!

Jeg er et ægte reptil, et ægte dansk reptil. De elsker mig på kommunen. Der har jeg mange fans,og de giver mig gaver, danske gaver. De kan lide det, og de æder det råt! Så ægte er jeg, så meget reptil er jeg, et ægte, dansk reptil! Et ægte, ægte reptil, et ægte DANSK reptil!

*Tak til Andreas Hjertholm for leverancer af guldkorn til dette frrrrrremragende stykke skriveri!

Andreas Hjertholm tegner - kan du finde "Holger"?

Vintereventyr

Det sekssidede prisme er snekrystallet i sin allermest enkle form / sådanne krystaller er så små / at de næppe kan anes med det blotte øje / det er her snefnuggenes liv undfanges / før de begynder at spire fra denne form / og fra deres hjørner begynder at forme avancerede figurer

Det simple prisme er næsten det samme / dog er dets facetter dekoreret med adskillige udskæringer og ophøjede rande / fladelignende snefnug som dette formes når temperaturen / er nær minus to eller nær minus femten / sådanne snefnug er almindelige

Stjerneplade-snefnugget er tyndt og fladt / med seks brede arme som former en stjernelignende skikkelse / deres ansigter er ofte dekoreret med ubegribeligt / avancerede symmetriske aftryk / fladelignende snefnug som dette formes / når temperaturen er tæt på minus to

Det opdelte fladesnefnug / er en stjerneformet plade / men med særligt distinkte ophøjede rande / som tilspidser sig mod hjørnerne af de tilstødende prismers facetter / fladelignende snefnug som dette formes når temperaturen / er nær minus to eller nær minus femten / sådanne snefnug er almindelige

Stjerne-dendrit-snefnugget / med grene som breder sig ud fra dets grene / er ganske store krystaller / typisk to til fire millimeter / og kan ses med det blotte øje / denne populære krystalform kan ses / på jule- og vinterdekorationer overalt

Dette snefnug har bregnelignende stjernedendritter / grenene på dette fnug har så mange sidegrene at det ligner bregner / disse er de største krystaller / og falder ofte til Jorden med diametre på fem eller mere / men trods den store størrelse / består de kun af et enkelt krystal / og vandmolekylerne er bare linet op fra den ene ende til den anden / og den bedste puddersne hvor du synker til knæene når du står på ski / er af stjernedendritsnekrystaller /og de kan være så umådeligt fine og lette / at de danner en pude af glitrende sne
.
Det hule søjlesnefnug / er en sekssidet søjle med koniske hule afslutninger af begge dets ender / disse fnug er ganske små / så du behøver et godt forstørrelsesglas for at se at de virkelig er hule

Nålesnefnugget er en slank søjle som vokser frem / når temperaturen er omkring minus fem grader celsius / på dit ærme kan du se de små snefnug som ligner små hvide hår

Det vidunderlige ved snefnug er at deres skikkelser / vokser frem af små tynde plader til lange slanke nåle / når temperaturen blot ændrer sig få grader / hvorfor dette sker vedbliver et videnskabeligt mysterium

Et hættesøjlesnefnug / vokser først frem som små tykke søjler / og derefter bliver de blæst ind i de regioner af skyerne / hvor deres vækst bliver fladelignende / og resultatet er to små fladelignende krystaller på hver ende af issøjlen

Det tolvsidede snefnug / er faktisk to snefnug som har forenet sig / den ene roteret tredive grader i forhold til det andet / sådanne snefnug er ganske sjældne

Det triangulære krystalsnefnug / er formet når fladerne vokser / som besnablede trekanter / og kun når temperaturen er nær minus to grader celsius / disse krystaller er også sjældne

Rimkrystallet / skyer formes af talløse smådråber af vand / og til tider kolliderer disse dråber / med snefnug / og klistrer sig på dem / disse dråber kaldes rim

Ved at lade snefnuggene vokse i kontrollerede laboratorier / sørger snegartneren for en stor variation af former og størrelser / ved hjælp af hans sublime styring af temperatur og fugtighed / hvis du kikker efter kan du se / krystallernes former under forskellige omstændigheder vokse frem

* af tilsyneladende intet *

Tordenkalven (Chr. C. Larsen 1816-1891)

Dæksel

Det er den der lurvede, skvulpende lyd. Jeg ved ikke, om jeg tør lade være med at lytte efter den.

Hvad er der nedenunder det dæksel? Jeg tør ikke kigge efter, men jeg tør heller ikke lade være. Er der noget værre end det jeg tror, hvad tror jeg?

Det er bare et let gennemsigtigt dæksel over en hylende ond brønd. Det er vildt klamt. Jeg har kigget ned i den engang.

Det er sindssygt ækel-klamt.

Det er væmmeligt. Jeg er pisse bange for det dæksel.

En hjemstavn ( til skrivegruppen 17. januar 2011)

Mit land er en halvø, kun landfast med mit øvrige kød ved en smal stribe vand mellem Øls og Klejtrup. Alle andre grænser er vand. Det er rigtigt nok. Der er kun fire kilometer sydgrænse mellem Klejtrup sø og Onsild, hvor der ikke er vand. Der er fugt. Højmosen Lille Vildmose er en stor svamp, som fastholder vinteren tre uger længere end i det øvrige land, med undtagelse af Store Vildmose (nordover, Vendsyssel, i mørket), som også er indhyllet længere end alle andre i den kolde damp. Her kan jeg sidde i hulvejen i dagevis og slå skærver af sten, hvis det ikke var fordi Tordenkalven i en vældig kæfert havde pandet mig sådan én, så han havde slået mejslen ud af min hånd, og den havde sat sig fast i mit håndled, lige i pulsåren med en sådan kraft, at lægerne måtte placere en bautasten i såret i stedet for mejslen, da blodet ellers ville fosse som vandet ud af Lille Blåkilde og helt ud i Limfjorden (grænsen).

På denne tid af året er heden helt sort og indhyllet i tåge. Jeg så dagens lys den nittende oktober 1974 i Terndrup, Lyngby Sogn, Fleskum Herred, en by ved hovedvejen Hadsundvej mellem de to respektive fjordbyer, Aalborg (borgen i strømmen) og Hadsund (etymologi uvis). Jeg husker ikke vejret i tydelige billeder den dag, men det forekommer mig at være gråt, oktoberfugtigt. Herefter blev jeg installeret ved Gravlev, på toppen af en bakke med rønnebærtræer, som lyste i silhouetter foran solnedgangen vestover. Besynderligt nok er disse bakketoppe et gennemgående tema. Jeg har altid haft et glimrende udsyn. Sidder jeg ikke i en lavning, hvor Tordenkalven kan overraske mig i sine kæmpebranderter, kan jeg almindeligvis se ham komme. Som før i den omtalte hulvej.

Jeg foretrækker de høje steder. Toppen af Tinghøj. Brune Bakke. Jeg foretrækker at kunne se langt. Selv her i eksilet. Selv her, langt, langt fra cimbrerlandet er der høje steder, hvor jeg kan danne mig et passende overblik. Tordenkalven skal aldrig overraske mig igen med sit brændevinsstinkende gab. Når det har regnet, ryster han sine store pelse som en hund, og det ildelugtende vand står om ham som en glorie.
”Ad me omnis caro venient” griner han, guderne må vide hvor han har det fra. Han griner med sit fjæs tæt på mit, tænderne ormstukne, og han stinker af hjemmebrændt.

Mazurka under pergolaen af Søren Gehlert Schmidt og Louise Kristensen

Dåbsgave til de royale tvillinger - en afviklingsnovelle i primærfarver

- Åh ja, lige dér! Giv mig den! Åh, ja, giv mig den! Åh! Åh!
- Åh baby, der, nej dér! Ja ja JA! Åh, åh, åh!
- Ahh…åhh…hhh…ahh…ja! JA! Dér! Åh, giv mig den!
- Ad?! Ad ad ad! Hvad fanden er det, her stinker af?
- Ja, hvad fanden er det, her lugter af? Du har da ikke…vi har da ikke…jeg mener…
- NEJ! Eller har vi? Ku du tænke dig det?
- Øhh…mjnajjoøhe 1)…det ved jeg ikke…mjjo …men her lugter meget, gør her ikke?
- Jo, det STINKER nærmest. DU stinker! Har du skidt i bukserne?!
- Hvad? Hvad er det du siger? Hvad siger du? Det er ikke mig! Det er DIG – dit beskidte svin!
- BARE FORDI JEG HAR SKIDT 1 ENKELT GANG UNDER ORALSEX! DET VAR IKKE MIG! FAT DET DOG!
- Det var ikke kun en gang. Det har du gjort mange gange, dit ækle dyr!
- Små slag, små slag. Du har sgu da bæ på skjorten! Fuck, hvad har du gang i?
- Hvad snakker du om? Hvad fanden…ad! Der er sgu da lort på min skjorte!
- Og på min! Der er sgu da også lort på min skjorte!
- Føj, for helvede! Det er jo lort! Føj for den lede, vi har jo knaldet oveni en – hundelort! Føj for alle ramsalte djævle!

Samtidig, i tykningen ved den nyligt fældede eg, fremtræder skyggen af en lille, fedladen mand med en krone på hovedet. Han går og kalder. Han kalder et navn ud over sommerlandet med de summende insekter. Lyden af hans stemme når de to unge elskende. Han træder nærmere, denne lille fedladne mand med en krone på hovedet. Han stiller et spørgsmål:
- ’ar I set min ’und?
- Hvad?! Er det dit syge bæst, der har overskidt vores knaldemark? Du er i en verden af problemer, kammerat!
- Jamen, det er en grav-’und. Den er ikke særlig stor.
- Du sover med fiskene lige om lidt! 2)
- Jeg skal ikke sov med nogen fisk, jeg er præns og min ’und er blivet væk. I kun fundet dens lort! Dumme danske svin!
- Danmark som republik nu, dit fedladne lille prinsesvin!

***
- Godt du havde taget din

gun med! Republikken rykker nærmere! Kongen er død, folket leve!

Sic transit gloria monarchii!

1) Tog-tale
2) Jep, monarki!