 |
| Foto: Petr Hoffelner, Brutal Assault Official |
Brutal Assault er en tjekkisk
metalfestival med hovedfokus på black og death, som finder sted i fortet
Josefov fra 1780 i byen Jaromer i Hradec Kralove-regionen. I år var det intet
mindre end den 21. Festival, og den er tydeligvis en institution for
metalhoveder fra hele verden med dens tårnhøje niveau, dramatiske omgivelser og
super fede mennesker. Ikke desto mindre havde jeg først opdaget dens eksistens
i år, da The Man spurgte om jeg ville med, og gu ville jeg så, metal +
Tjekkiet, what´s not to like? Jeg var heldig som BA debutant at kunne følges
med et kontingent erfarne BA´ere, som vidste alt. Havde jeg været alene, havde
jeg brugt rigtig meget tid på at finde ud af det hele, så derfor er her nogle
tips og tricks til dig, der har lyst til at tage med næste år.
Selve billetten er sindssygt billig, 80€
for 4 dages metal, 88€ ved døren. En super vigtig ting er dog, at man skal være
hurtigt ude, hvis man ikke har lyst til at sove i telt. Der er rift om
hotellerne, hvoraf nogle er knyttet til festivalen med shuttlebusser, og da jeg
kom ind i projektet, var de allerede booket.
Da der under festivalen sidste år var 40 graders varme, fandt jeg ideen
om et værelse med aircon meget tiltalende, fordi jeg godt kan lide det der
søvn. Den situation gav mig lidt pres,
da jeg havde købt biletten for nogle måneder siden, men heldigvis havde The Man
henvist til Maja B, en erfaren BA´er, som både havde booket flere værelser for
en sikkerheds skyld, og oven i købet lavet et super overskueligt excelark med
en liste over bands, deres land, genrer og subgenrer. Respekt!
Således bevæbnet med billetter og
booking, fløj The Man, Frank og jeg til Prag, og derefter med taxa til
hovedbanen, hvor de tog toget og jeg hookede op med Maja B og de andre i en
minibus, der kostede 550 Dkk for 9 mand, og hvor der var et anlæg, der på
glimrende vis kunne gennemtæske vores øregange, mens vi kørte de ca. 2 ½ time,
der er til Nachod, hvor vort hotel, U Beranka, ligger. Det viste sig at være et
fint hotel med god service, og i øvrigt at være et offentligt BA hotel, hvor
flere af bandsene logerede. Receptionisten synes muligvis at Steen L lignede en
forsanger, eftersom hun ledte efter hans navn på bandlisten. Udenfor Prag og
andre turistflder er det ikke almindeligt at folk taler engelsk, og f.eks.
menukort er kun på tjekkisk. Det kan gøre kommunikation lidt vanskelig, men
tjekker er utroligt søde mennesker, og man kommer langt med ”ahoy”, ”pivo”,
”prosim” og ”diky.”
Tjekkerne betragter i øvrigt øl som en
del af et måltid – flydende brød – og har et meget frit forhold til alkohol, og
der må ryges inden døre på restauranter. Det gør altid en rejse til Tjekkiet
til en afslappende oplevelse, når man til tider føler den skandinaviske
nypuritanismes spændetrøje omklamre sindet til hverdag.
Og mens man således venter på den taxa,
der skal fragte en til Josefov , der ligger ca 30 kilometer væk, kan man
ligesågodt få en pivo i cafeen ved siden af hotellet. Det anbefales
selvfølgelig at tage de officielle taxaer fremfor piraterne, de koster mellem
500-700 czk.
Fra taxaerne til festivalens indgang er
der et kvarters gang mellem en skov og fortets mure, der begynder at tårne sig
op. Mellem træerne ligger de hardcore,
der bor i telt. På vej mod indgangen er der masser af boder med super
billig mad og uofficielt merch. Da Maja B, Eva P og jeg ankom onsdag
eftermiddag, pissede det ned, og The Man fortalte i telefonen at køen var tre
timer lang. Derfor gik vi op mod byens plads for at finde en tør pub, men alt
var fyldt op i Josefovs centrum. Men lidt længere nede ad en af de brostensbelagte
gader, fandt vi pubben U Josefov II, hvor øllerne og Becherovkaen var
uforskammet billig. Og igen kunne vi konstatere, at druksange ikke behøver
nogen oversættelse, og at ”Låå-låå-låå” er et internationalt sprog.
 |
| Foto: Petr Hoffelner, Brutal Assault Official |
I år gennemførte festivalen et pengeløst
system, hvor armbåndet har en chip, der fungerer som digital wallet, og det fungerede upåklageligt. Det kan anbefales at
tilmelde sig via linket i informationsbrevet, man får med billetten og lave
automatisk top-up, så man ikke løber tør for digitale jetoner og skal stå i en
af de lange køer til den manuelle top-up-bod. På mail kan du følge dine køb og
se præcis hvor mange øl, du har drukket. Smart, ikke? Efter festivalen kan du
få refunderet overskydende penge, hvis du er skarp nok til at få indtastet dine
oplysninger inden fristen udløber – i år var det dagen efter festivalen.
Lige udenfor festivalen er der en ATM,
men det er vitterligt nemmere at hæve sine cash, hvor man ikke behøver stå i
kø. Mest praktisk er det dog at købe sine cash af en, der er kommet til at hæve
for mange. En af vores venner havde gjort netop dette og fungerede således som
levende ATM machine, og vi overførte Dkk til ham via Mobile Pay, og det var sgu
så nemt.
Festivalen er fyldt med vidundere Det
gamle fort er bygget i stjerneform, labyrintisk og uindtageligt, og det
dramatiske murmassiv rummer kældre og katakomber, der er kutteklædte mænd med
pestmasker på toppen af murene, græssende geder og staelige linde,
kunstudstillinger og biograf. Der er så meget at se på, og undersøge. Men lige
efter indgangen er der et øltelt, og det fungerer som danskertelt, og det er en
veritabel drukfælde. Det er simpelthen ustyrlig morsomt at hænge ud derinde,
jeg tror sjældent jeg har grinet så meget, men hvis jeg prøver at gengive det,
ville det sikkert blive én lang perlerække af ”man skulle måske have været
der.”
Hvad maden angår, så er der god mulighed
for at være økofascist. Inspiral Burger er virkelig god, økocertificeret
oksekød, og der er en hel gade med vegetar/vegan lige mellem ølteltet og den
officielle merchbod. Gå dog for Helvede ikke glip af The Temple Of Lemmy, som
er en helligdom bygget for Ham. Ved indgangen modtager du et lys, går gennem en
katakombs smalle gange og ender ved et kertebelyst alter i mosaik. Her kan du bede
en bøn eller drikken en skål til Hans ære.
 |
| Lidt for megen blitz, men ikke desto mindre Temple Of Lemmy |
Hvad merchandise angår, er det officielle
BA merch ret kreativt udført i mange designs. Der burde være noget for enhver
smag. Desværre var der ikke meget officielt bandmerch til salg, hvilket var
lidt af en mangel.
De to store scener, Metalshop og
Jägermeister, udgør festivalens hjerte. Der er endnu en lille scene, Metalgate
dybt nede i fortets indre. Vi var nede for at høre Grave, svensk death, men
telte var fyldt og lyden var elendig, selv lige udenfor. Det blev dog bedre når
man kom ind. Dog synes jeg at oplevelsen af Metalgate var lettere
klaustrofobisk i det aflange aflukke, hvor scenen lå, så jeg fik desværre ikke
oplevet flere koncerter dér. I det hele taget var oplevelsen af lydbilledet til
de forskellige koncerter, at det i lidt for høj grad var et spørgsmål om
placering.
Men hvad det musikalske indhold angik,
var der ikke noget at klage over. Jeg kan kun begræde min Satyrincon-idioti på
flere niveauer. For det første var jeg for fuld, da mit hovednavn endelig
spillede til at være ordentligt tilstde. For det andet – fuck mig! –sov jeg
lige netop for længe på hotellet den dag, Satyr dinerede ved morgenmaden, og
Maja og Eva havde frit udsyn til den ubetinget lækreste mand i black metal.
Lige dér, my friends, lige dér forbandede jeg mig selv og mine
syvsovertendenser langt væk. Argh!!
Men torsdag oplevede jeg tre sindssygt
skarpe koncerter på stribe. Først var der Ministry, som jeg aldrig har set før.
Allerede ved åbningen stod der er citat på storskærmen, som man kun kunne få
optur over: ”Pearl necklaces for everyone / Al Fucking Juergenson!” (hvis du
ikke ved hvad en Pearl necklace er en eufemisme for, så google det lige ;-) )
Deres industrial metal gik knivskarpt igennem, og Al Juergenson gav den som udødeligt
ikon på scenen, selv langt væjk fra lignede han en metalgud. Derefter spillede
Pertubator, som er såkaldt dark synth, dvs. en DJ, der trykkede den af. Ikke
desto mindre var det en massiv lydoplevelse, som jeg ikke kan gå i detaljer med
eftersom jeg var lidt skæv, så jeg husker kun den kropslige fornemmelse af at
blive ramt af et bjergmassiv af lyd. Til sidst spillede det norske, 1349, som
jeg længe gerne har villet se, og som også stod som et sort tårn af black metal
i natten. De kalder sig således, fordi det var i det pågældende år, at pesten
ramte Norge. Cute.
Årets overraskelse var græske
Septicflesh, som spiller orchestral metal, og de gjorde det med et inderligt
udtryk, der trods den påfaldende næsten synge med-agtige melodiøsitet og den
panserklædte forsanger formåede at bibeholde death metallens komplekse
lydmassiv.
Endelig spillede Behemoth lørdag
aften. Og oh…my…God! Jeg har set dem
live flere gange, og hver gang har jeg været dybt betaget af deres
kompromisløse udtryk. Men denne gang var jeg helt oppe foran, og lyden var
sublim. I deres musik og artwork fremstår de som ægte satanister, som kun de
kan være, som kommer fra et katolsk land. De hader kirken med et sydende,
indædt had, som tilfører deres udtryk en vidunderlig aggressivitet. Jeg er
meget glad for bands, som formår at tilføre deres lyrics æstetik og dybde,
fremfor blot at kaste omkring sig med satanistiske begreber, der lyder godt i
brudstykker. Behemoth mestrer den kunst, og alt fra sceneshow over artwork til
lyrics er gennemsyret af en sammenhængende æstetik. Deres instrumentalside har så
meget drive, dobbeltpedal, tritonus-substitutioner (djævelens akkord) og til
tider glam-agtige guitarsoli.
 |
| Behemoth, lørdag aften, YEAHHH |
Lørdag aften efter Behemoth var jeg
euforisk og havde mindst af alt lyst til at tage hjem. Danskerteltet var som
sædvanlig et vanvittigt underholdende sted at være. Og vi ved jo at post
festival-bluesen altid venter dagen derpå. Så evigt bittersødt. Men gudskelov lykkedes det at komme hjem, for
kl. 08.55 ringede Maja B, som bekendtgjorde, at Slayerbussen afgik kl. 09.15.
Jeg stod op i stadig sovende tilstand og formelig hældte mine ting ned i
kufferten, uden at ænse, hvor jeg havde gjort af mit pas, hvilket beredte mig
en lettere presset tilstand i lufthavnen.
Det var ikke særlig behageligt, og min notoriske syvsovning er klart et
område, der skal strammes op på næste gang.
Men efter min ”hvor-er-mit-pas”-panik
kunne jeg sætte pris på de udmærkede ting, som Prags lufthavn har at byde på,
f.eks. en ret svedig traditionel gullasch i den store restaurant på 1. salen.
Det Czech Airlines-fly, vi var med på hjemturen, virkede mindre end det på
udturen, og det gav mig den klaustrofobiske følelse af metalcylinder, og det
gav mig et stort behov for at holde mine tanker beskæftiget for ikke at flippe
dårligt ud, hvorfor kladden til dette indlæg blev skrevet på 4 brækposer, fordi
jeg ikke havde noget papir.
På vej hjem i metroen mødte vi en fyr,
der var blevet kørt ned af en af festivalens ATV´er, der har en eller anden
form for logistisk funktion. Der var heldigvis ikke sket andet med den unge
mand, end at han havde fået nogle blå mærker, det kunne være gået meget værre. Og
det var forhåbentlig et dumt uheld og en engangsforestilling, men det er nok
under alle omstændigheder tilrådeligt at være opmærksom når ATV-drengene er på
vej forbi.
Under alle omstændigheder var det en
fuldstændigt fantastisk festival, og essentielt understreger BA atter, at
metalfolk er de sødeste og fredeligste i verden. Der var ingen dårlige
attituder, ingen slagsbrødre, ingen nidstirring, kun folk der passede på
hinanden og havde det sjovt og talte skønt med hinanden. Jeg kendte kun to i
forvejen, men har ikke mødt andet end fantastiske mennesker, der vil musikken
hundrede procent!
Brutal Assault, count me in næste år!
Metal
is your destiny!*
Linx:
BA officiel hjemmeside:
http://brutalassault.cz/en/
Photos by Olga: http://www.first3songs.com/
Josefov Fortet: https://en.wikipedia.org/wiki/Josefov_Fortress
U Beranka Hotel: http://www.czechtourism.com/g/nachod-u-beranka/
*citat: Seven Thorns
Du må absolut komme forbi Prag næste år. Bh Helge
SvarSlet