Åen er opsvulmet af den tunge regn
majsens raslende blade i vinden og
silhuetterne af fordums rønnehegn:
fantomer over markens sår fra bondens plov
Fuck! Jeg tæller flaskerne i køkkenet
troede jeg endnu at jeg var fri for dét?
men alkoholikeren er sin egen lykkes smed
som edderkoppen spinder blidt sin lykkes net
de ækle hvide dræbersnegler glider
åens vand står højt og sivet blinker sølv
hvorfor vil jeg tælle, hvorfor gider
jeg at tælle hans forpulet tomme øl
skyerne over horisonten er stumme
endnu engang er jeg den lille dumme
Det uhøstede korn hænger med hovedet
tungt og gennemblødt af regnens mængde
fra skorstenen dér siver løbesoden
mens katten har på tæppet ømt sig slænget
den brændte rod af mørket vrider kul
en tordensky er flosset om sin nimbus
og løftet om ædruelighed klinger hult
og hvad forvented’ jeg fra dette sorte hus?
Træers linjer ligner drager halvt i skygge
eller rovdyr som før spring sig kækt mod jorden trykker
deres kroppe mens de kraften sig opbygger
men i mørket er blot alle skygger skygger!
Seljerønnens brændte rødder vrider kullet
ud af mørket i landskabets skjulte skønhed
hvor jeg elsker denne lerjord under sålerne
og spøgelserne af de fældede rønne
en pludselig hund i aftnen la’r sin tuden høre
musvågen stiger lydløst op fra sivet
lad den som haver øre høre det her shit:
Jesus er sandheden, vejen og livet
Jeg forsøgte før at tælle flaskerne i skuret
men de var borte som ved trylleslag
mit ansigt sidder fast i disse mure
og gør til den allersidste dag
sivet blinker sølv mens jeg går ned til åen
hvor mørket endnu kun er i sin vorden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar