Nu er det ved at være tid for at poste den første smagsprøve
på novellerne. Jeg vil begynde med samlingens første – titelnovellen ”Mod
solnedgangen”.
Det er lidt syret at offentliggøre et uddrag – lidt som at
poppe en flaske champagne og få taget sin mødom på en gang. Spændende, men
nervepirrende. Denne var blandt de første noveller, jeg skrev til samlingen, så
jeg har haft den under huden længe. Og jeg glæder mig til forhåbentlig at få
respons fra jer derude!
Den handler kort fortalt om en fyr, der vil have en kæreste
NU – og det skal være hende hér! Han har allerede forestillet sig, hvordan det
hele kommer til at foregå:
Han tager hende med storm, og installerer hende i sit hjem,
som han har indrettet det, således at hun kan indrette det færdigt. Som en
rigtig kvinde. Før de får børn. HAN ved, hvor skabet skal stå – men HUN må godt
vælge farven på det. Men det der virkelige liv er ikke helt så medgørligt –
uanset hvor mange positive bekræftelser, man har lavet, og hvad lifecoachen har
sagt…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar