Her er lyst som en højsommerdag; på søbredden fortæller kun let gulnet egeløv at det er efterår, og kun det fjerne, summende bånd af biler fortæller, at dette ikke er et maleri af Lundbye eller Skovgaard, for alt er idyl. Der er åkander i den brunvandede sø, og blishøns; de dykker efter føde, og blå guldsmede med lange kroppe svirrer over vandoverfladen.
Græsset hvor jeg sidder, er kort som i en engelsk have, vedligeholdt af de græssende heste. I modlyset stråler det grønnere end noget andet grønt! Endnu få smørblomster og en enlig mælkebøtte råber stædigt sommeren ud over landskabet. Skræpperne der hvor bakken skråner, er gennemlyst af sol og vibrerer mod den blå himmel. Det er en af de lysende dage, man næppe tør tro på var sande, når mørket igen er faldet på.
Alle elementer, naturlige såvel som af mennesker placerede, spiller sammen perfekt. Intet forstyrrer. Jeg er placeret i et perfekt idyllisk tableau. Bagved skoven, udgør vejen en flod i lineær lydlig bevægelse. Dette sted er stadig sandt i dette øjeblik. Nu. Men aldrig herefter når mørket atter opsluger verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar