Den 19. maj vendte
jeg hjem fra Frankrig med et yogalærercertifikat i hånden. Jeg er
allerede så småt gået i gang med at undervise. Til efteråret
kommer der til at ske meget, meget mere på undervisningsfronten.
Derfor er jeg ved at
opbygge en ny hjemmeside. Den kommer til at samle mit forfatterskab
og aktiviteter på den front og mit virke som yogalærer. Jeg er i
fuld gang med arbejdet på den, men det tager lidt tid endnu, før
den er færdig.
I mellemtiden vil
jeg her på bloggen give et par smagsprøver på, hvad dens bloposts
kommer til at handle om. Der vil f.eks. være en del om yoga og den
spirituelle verden set fra mit synspunkt, og der vil komme til at
være lidt om min nye bog, ”Dronningen af Alkohol” som udkommer
til september.
Du må meget gerne
komme med kommentarer og ønsker om emner, du har lyst til at vide
mere om indenfor meditation, yoga og spiritualitet. Eller i
forbindelse med bogudgivelsen.
Jeg glæder mig
utrolig meget til mit nye liv som yogaunderviser og til min nye bog
udkommer. Og jeg håber at jeg får endnu mere travlt end jeg har nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar