”Det du vil lære
på uddannelsen her, det er en række superfede redskaber, som gør
dig i stand til at mærke dig selv og anvende din visdom i dit
daglige liv. Når det sker, så bliver du langt mere, øh,
powerfuld….og du, øhm, vil mærke mere nydelse i dit
arbejdsliv. Du har dit indre med i hele processen. Du vil opleve mere
alignment i din krop og i dit liv. Så uanset dit
udgangspunkt, så får du en masse fed viden med dig her. Fed viden,
som gør dig i stand til at leve i harmoni med dig selv...”
Hendes ryg er rank,
tonefaldet er empatisk, og hendes øjne er klare. Hun er passioneret
omkring den uddannelse, hun tilbyder i sin Youtube-video! Hendes
fagter og gestik understreger hendes ord. Hvergang hun siger ordet
”alignment” rækker hun den ene hånd op og gør en lodret
bevægelse for at beskrive denne ”alignment”. Når man
læser om hende på hendes hjemmeside, hvor hun beskriver hvem hun er
og hvilke forudsætninger hun har for at tilbyde en uddannelse, vil
man se, at hendes søster som barn troede, hun var en engel, og at
hun som teenager udviklede en spiseforstyrrelse. Hun tilbyder healing
og mentoring via Skype for 370 dollars pr. time. Men har hun en
psykologisk eller psykoterapeutisk uddannelse? Niksenbiksen!
Slangeolie og
transcendens
Eksemplet herover er
taget ud af virkeligheden, lettere omskrevet. Hun er bare én blandt
mange. I gamle dage kørte kræmmere rundt fra by til by og solgte
flasker med ubestemmeligt indhold til dyre penge til alle, der havde
noget, de gerne ville have helbredt. I dag bruger de internettet.
I 2001 sad jeg i
cirklen i et shamanistisk retreat, og vi delte vores åndelige
oplevelser med hinanden. Der var rasler og trommer, og salvierøgen
bølgede gennem rummet. Vi havde alle lavet et dybt indre arbejde, og
havde haft dyyyyybe, transformerende spirituelle oplevelser.
Pludselig begyndte
en af deltagerne, en spinkel pige, at tale sort! Under hendes
tiltagende rablende tale, var vi flere der bekymret så på hinanden.
Efter en tid valgte shamanen at stoppe sessionen. Pigen var gået i
psykose og blev indlagt på den lokale psykiatriske afdeling.
Shamanen var en mand på over 60 med adskillige års erfaring i at
lede shamanistiske retreats. Han havde også en assistent med. Ingen
af dem havde set signalerne.
En veninde på
randen af selvmord gik i psykoterapi hos en utilstrækkeligt uddannet
terapeut. Under arbejdet med terapeuten gik in venindes depression i
fuldt udbrud, og hun forsøgte selvmord. Hun kom på ret kurs igen
takket være det psykiatriske personale på Bispebjerg og
Rigshospitalet.
Som 22-årig var jeg
et søgende menneske, og jeg ville bare vide alt om alting, og jeg
var – spirituelt set – med på den værste, hvis bare jeg kunne
blive klogere. Jeg deltog i et weekendkursus i den verdensomspændende
spirituelle forening ”The Art Of Living.” i løbet af weekenden
kom vi igennem nogle ekstremt intense kriyaer, krops- og
åndedrætsøvelser, som bragte gamle traumer og andet psykologisk
affald op til overfladen. Jeg overværede, at en pige, som gerne
ville hjem, blev trængt op i en krog af tre af gruppens ledere, som
besnakkede hende til at blive. Ved kursets slutning fik vi at vide,
at vi ikke burde tale om kursets indhold til vores nærmeste. ”De
ville alligevel ikke kunne forstå det.”
Jeg var dog så
optaget af den transcenderende kriya, at jeg valgte at komme i
foreningen efterfølgende. Jeg troede en tid at jeg havde set lyset.
Så begyndte jeg at stille spørgsmål, og fik at vide, at jeg ikke
skulle spørge. Jeg holdt op med at komme i foreningen, og så
begyndte jeg at få opringninger fra gruppens ledere og medlemmer,
der prøvede at lokke mig tilbage.
Siden læste jeg på
litteratur omkring hjernevaskens grundteknikker, og forstod, at netop
de ting jeg havde oplevet og observeret i foreningen var – lige
nøjagtig hjernevask.
Siden da har jeg
naturligvis være meget skeptisk over for spirituelle grupper og
foreninger.
Hvem beskytter de
søgende?
Søgende mennesker
er åbne og nysgerrige. De er sultne efter viden – og internettet
er en guldgrube af påstande. Søgende mennesker kan også have ondt
i livet, psykisk sårbarhed, måske endda reelle psykiske problemer,
som der skal tages professionel hånd om. Det kan være farligt for
sårbare mennesker at komme i en utilstrækkeligt uddannet
selvudnævnt mentors hænder. Det kan være fristende for de
selvudnævnte coaches at udnytte de søgendes svagheder – for dér
ligger en masse penge. De sælger ikke slangeolie fra ladet af en
vogn – de sælger coaching, terapi, mastercircles, udefinerbare
uddannelser og grupper uden et klart formål. De påberåber sig ofte
deres egen søgen, deres egen historie og intuition som garant for
deres dygtighed og professionalisme. De er karismatiske, de er
veltalende, forførende og ofte virkelig gode skuespillere i lige
netop deres felt. Og intuitiv – det er ikke en beskyttet titel. Og
med sin intuition i hånden er man jo i kontakt med Universet og har
derfor hjemmel til hvad som helst!
Disse ting finder
ikke kun sted hos Scientology eller Moonbevægelsen. Det sker langt
oftere, end man tror.
Hvem beskytter de
søgende, de sårbare? Hvad er deres rettigheder i det spirituelle gedemarked? Alt
hvad de ønsker er at finde sig selv, men oplever så ofte at blive
ledt ud i et langt dybere vildnis end de begyndte med. de kan ryge en
tur på den psykiatriske – eller falde ud over selvmodets rand.
Maia Szalawitz gav i
Scientific American, juli 2014, anvisninger til hvordan man kan se
efter tegn på om det selvhjælpsprogram, man overvejer at deltage i,
kan være potentielt skadeligt. Hun siger at et godt program skal
have uafhængige data, som beviser dets effektivitet – ikke blot
anekdoter. ”Hvis der ikke er publiceret litteratur, som støtter op
om programmet – uanset dets popularitet – så er det et rødt
flag i sig selv!” *
Szalawitz nævner
også det rådgivende organ Seek Safely, som rådgiver om selvhjælp
og advarer om decideret skadelige selvhjælpsprogrammer. Seek Safely
har ydermere skrevet et tilsagn, som selvhjælpsundervisere kan
skrive under på som en måde at afgive et løfte om, at de har taget
de nødvendige forholdsregler, der skal til for at sikre deltagernes
liv og helbred. Det ville være dejligt, hvis der fandtes et lignende
danske rådgiverorgan, der kunne være med til at give søgende
mennesker en større sikkerhed for deres mentale og fysiske helbred.
En underskrift af et
sikkerhedstilsagn, siger Szalawitz, er imidlertid ingen substitut for
et godt hjemmearbejde, baggrundstjek for slet ikke at tale om at
opretholde en sund skepsis.
”At være klar
over at enhver sans for selvopretholdelse under de rette
omstændigheder simpelthen kan blive udvisket, kan være med til,
langt hen ad vejen, at holde dig fra overlast,” siger Szalawitz i
Scientific American.
”De mennesker blev
rent faktisk kogt”
Det eksempel, som
Szalawitz artikel bygger på, er ganske uhyggeligt:
I 2009 deltog den
38-årige Kirby Brown i et retreat i Arizonas ørken under ledelse af
selvhjælpsguruen James Arthur Ray. Retreatet havde til hensigt at
være ”en katalysator for personlig transformation.” Retreatet
inkluderede 36 timers meditation i ørkenen uden mad eller vand, samt
andre grænseoverskridende øvelser, fulgt op af en ceremoni i en
improviseret svedehytte af blandt andet plasticpresenninger. Kirby og
en anden deltager overlevede ikke ritualet. En tredjedel af de øvrige
deltagere gik i coma, og én døde en uge senere. 18 andre blev
indlagt med skader som udmattelse og nyresvigt.
”De mennesker blev
rent faktisk kogt,” fortalte Christina Whelan, sociolog ved
Pittsburg Universitet, som studerer selvhjælpsindustrien i USA.
I Danmark og
Skandinavien har vi endnu ikke set så ekstreme eksempler som James
Arthur Ray. Men der sker ofte tragedier i selvhjælpsindustrien i
Europa på mindre tydelige planer. ”Guruer” som ikke har
tilstrækkelig uddannelse, kan ikke stille garanti for deltagerne. De
har ofte ikke det der skal til for ikke at gamle med deltagernes
psykiske helbred. Én psykose, én nedtur, ét selvford er for meget!
Jeg vil gerne være
med til at lave tiltag, der er nødvendige for at sikre de mennesker,
der bevæger sig ud i verden som søgende.
Jeg starter med at
lave oplysningsarbejde – og selvfølgelig har jeg et opdateret
førstehjælpsbevis! På længere sig vil jeg gerne undersøge, hvad
der skal til for at lave en dans pendant til Seek Safely.
* Scientific American,
juni 2014, Maia Szalawitz: ”When does self-help actually help?”
http://www.seeksafely.org