Morgenstjerne*

Hun er så grim at alting mørkner
når hun stirrer mod himlen
selv lyset skælver
mens det rammer hendes ansigt nedefra
hun har skjult sig gennem århundreder
da hun ikke ønsker at skræmme lyset
gemmer hun sig i skyggerne indtil mørket falder på
hun ser en stjerne i skumringen og beder:
”Mal mine kinder med skønhed!
Morgenstjerne, lys på mit ansigt
lad et varmt lys falde på mit rædselsfulde ansigt”

Men nej, hun er så hæslig, så hæslig!

Alene gik jeg ud i natten
fuglene var tavse, solens børn var stimlet sammen
i selv-beskyttelse, og
jeg skreg langt ud i stjernehimlens dybder:

”Mal mine kinder med skønhed
Morgenstjerne, lys på mit ansigt
lad et varmt lys falde på mit rædselsfulde ansigt
Fortæl mig, at jeg ikke er alene!”

Men nej, du er så hæslig, så hæslig!

Morgenstjerne, lys for min sjæl
lad et varmt lys falde
på dette bristende hjerte
fortæl hende, at jeg sørger
fordi hun er blevet så grim, så grim
Dansken er blot opfyldt af øjnenes lyst
skønhed er hvad han ønsker
men hun, hun er så grim, så grim!

*frit efter Rammsteins "Morgenstern"