Kommunal Kristus

Han tager sit kors op
og bærer det gennem de automatiske glasdøre
de åbner sig for ham

Et æsel bærer ham til maskinen
med numre til næste ledige sagsbehandler
Herre, du har profeteret
Herre, du skabte sten om til brød
således stod du ikke til rådighed
for arbejdsmarkedet

Sandelig siger jeg:
Han mødte ikke op til aktivering
og de sagde til ham:
Herre, du har ikke fulgt reglerne
og vaskede deres hænder i blod
og støv fra præcederende sagsmapper

De hængte ham på korset
da de nedtog ham
var reglerne ændret
og han stod foran dem i en ny jobfunktion
men de kendte ham ikke

Illusioner to go

Her er tre fakta: Kuglen, keglen og kuben
nu er de væk
forsvundet i deres skaller
der er kun geometriske aftryk tilbage
i et ledningenet
der lyser i hjernens mørke
nu findes de kun dér
hjernemassen skraverer rummet udenom

Her er endnu et fakta: Penge
de friske pengesedler laver sprækker
de brugte sedler
graver huller når de vrider sig
mens de folder sig ud
mønterne giver tyngde
de klirrer i sjælen
du ligger vågen om natten
tager karret over hovedet
lænker dig til bropillerne

Her er endnu et fakta: Tiden
en lineær strøm du må og skal følge
viger du udenfor dens sti
vil tallene give dig elektriske stød
og føre dig direkte, hurtigt
tilbage på vejen

Der fører ret mod det sidste fakta:
Døden, som smiler sit nøgne smil
fra den blodrøde horisont
som du nærmer dig hastigt
med klirrende sjæl
og aftryk i hjernen af intet

Detox / retox

Ti år yngre på ti dage med moustache og helligt blod
skyld begravet under velduftende atomart nedfald

Detox me baby
udskyl mine undskyldninger
giv mig anal udskylning
ud med lortet og ind med den fuldstændig absolutte renhed
i løbet af no time er jeg indhyllet i kærlighedsvibes
siger powerord, bekræftelser og chanter
 indtil intet kan nå mig mere
indhyllet i totale kærlighedsvibes
keder jeg mig til døde

Så retox me baby
lad os ryge og drikke og fixe
lad os høvle igennem i baglokalet
ups, jeg gør det igen
forgifter min krop med goodshit, fun og spas!
har det alt for sjovt
nu skal der angres
jeg modtager intuitivt beskeder fra det hinsides
om min kommende renhed hvis jeg drikker en blanding
af knuste mariehønevinger og Deepak Chopras morgenurin
jeg bliver über-mega-healthy
hvorhen skal jeg gå med min sundhed?
hvem matcher mig?
jeg skider guld-lorte som atter kan blendes med mine
peelede hudceller til absolut powersmoothie

Ah! Sundhed, renhed, tomhed!
lad min rynkefri krop dækkes
af skindet fra smuttede mandler og døende løv

Find mig liggende under månen
blive månebrændt
intet filter beskytter mig mod skylden i mørket
skylden under månen

St. Intestine *

Jeg sad og så i en lærebog for medicinere, sidestudiet "Klinisk psykopatologi". St. Intestine, an immediate saint after death, kun hendes indre sås ude, hvorimod psykopat-ripperen var surface-out i "Hall of halls of fame", han var surface, overflade, total kontrol, så fixeret i statue som han var i livet, hun sås og sås ikke med sit indre ude, når alt ses, ses intet, og hun forgik da også i sit kød, men navnet
St. Intestine
Kalder på mig
Hun ER i mig
Og ripperen blot død
Foran mine øjne
Om hendes hoved var en lysende glorie, strålekrans af nervetråde og tarme, arrangeret i filigranmønster, en halo, en aura, et lysende vidnesbyrd om hendes guddommelighed. Ripperen har gjort sit arbejde og omarrangeret hendes indre, så verden ser hvorledes hun er gennemstrålet af Guds kærlighed til mennesket!
Det foreslår jeg Gud, om det ikke kan være sådan det hænger sammen. Men Gud er ked af det i dag. En lidt duknakket, moden herre i grøn vinterjakke på bænken ved siden af mig, jo, det ER Gud, og jeg holder meget af ham. Jeg klapper ham på skulderen. "Hvad er der i vejen?" spørger jeg ham, min svigerfar Gud. "St. Intestine", siger han bare, og rammer mig med det. Vi rykker tættere sammen,
Jeg forstår at St. Intestine er faldet fra himlen, nummer to efter Lucifer. Hun fik himlen til at lyse op et splitsekund kl. 20.00 den lørdag aften, så folk troede det var fyrværkeri eller UFO´er, og hun landede sandsynligvis i en forblæst Østersø og er endnu ikke fundet trods astronomers gentagne forsøg på at opspore den lysende helgeninde, og ingen – INGEN forstår at jeg bærer hende tæt på mit hjerte!
De forstår det ikke, så jeg skifter taktik, jeg flår mit hjerte ud,
og kvinden er død for min hånd for mit blik,
jeg troede min hånd Guds, men så indså jeg Guds afmagt
og at JEG var en ripper,
så jeg river mit EGET hjerte ud for at se hende, og så
retter Gud sig op, holder hånden under hjertet og viser det til alverdens mennesker: "Det er min kærlighed til jer, det er et menneskes kærlighed, mennesket, der gav liv til mig og Satan, så vi kunne leve evigt i det dødelige menneskes bevidsthed"
og så forlader han bænken fra sin plads imellem de to
og Jais siger til Stine på bænken
.. Stine fra den anden side af det hav, der både har samlet og skilt dem..
Jais tror pludselig igen og siger til Stine: "Du elsker mig",
".. inte", svarede Stine.
Inte, Stine.. det var langt ude på flere måder, så den lo de længe af, indtil Lucifers sol stod op lige ud af Gud røvhul, sikken en udsigt, sikken en indsigt, sikken en fest for det levende kød,
for Satan, sikken en morgen, og også for Gud!
Og det ses tydeligt, når St. Intestines står omkring hendes hoved som Medusa-slanger, at både Gud og Djævelen er til stede, for hendes øjne genspejler ilden, og fra dem drypper velsignende dråber, der gør hele verden frugtbar, og de bitte sædekorn vokser sig stort og bliver til hjem for himlen spurve og et læ for markens lilje. St. intestine åbner sit lysende bryst, og hendes indvolde folder sig ud som levende slanger, der folder sig ud mod universets dunkle dybder og ruller sig sammen om planeter, galakser og hemmelighedsfulde himmellegemer, der genspejler sig i vores indre. Fra profeternes hoveder løber strømme af ild og vand, og de flyder i flux og reflux ind og ud af St. Intesitnes årer. Fra hendes pande springer stjernerne, der tænder gnister i vore øjne. Og dybt nede i jordens skød presser frøet sig opad og penetrerer jordskorpen i al sin falliske vældes enorme urkraft!
St. Intestine
Hun er i mig
Hun kalder på mig
Og dræberen ligger i jordens dyb
St. Intestine
Hun lever i mig
Hun åbner mit tredje øje
Når hun danser gennem galakserne
St. Intestine
Har dræbt dræberen
Han ligger nu i sorten muld
Som sædekornet

*Skrevet i samarbejde med Michael Zittergong