tirsdag den 21. december 2010
Satelitmand*
Jeg føler mig som en jaget engel
Da jeg vågnede og opdagede
jeg ikke er med i en stjernekrig
nej, i dag synes det
som er jeg med i en
sørgelig film i maj
en smuk film, muligvis
men så bleg og uden fornuft
Al min barndoms memoir
i denne situation noir
al min vrede samler sig her
så jeg føler min søde fortabelse
så rent
og hver dag føler jeg mig
som en jaget engel
Jeg er en satelitmand
jeg gør alt hvad jeg kan
jJeg er en satelitmand
jeg gør alt hvad jeg kan
for ikke at genkalde
min teenage erindring
Jeg føler trang til at give dig ly
i min hjernes hus
så umulig, så forfængelig
Jesus, vi og fortiden
vil aldrig genkomme
og alle satellitterne omkring mig
gfiver mig lyst til at stikke af
gør mig svimmel, svimmel, svimmel, svimmel…
Jeg er en satelitmand
jeg gør alt hvad jeg kan
jeg er en satelitmand
jeg gør alt hvad jeg kan
for ikke at genkalde
min teenage erindring
Al min vrede samler sig
føler min søde fortabelse så rent
giver mig lyst til at checke ud
og jeg føler mig som en jaget engel
*Philip Boa gendigtet, "Satelite man", Lord Garbage, Motor Music 1998
Da jeg vågnede og opdagede
jeg ikke er med i en stjernekrig
nej, i dag synes det
som er jeg med i en
sørgelig film i maj
en smuk film, muligvis
men så bleg og uden fornuft
Al min barndoms memoir
i denne situation noir
al min vrede samler sig her
så jeg føler min søde fortabelse
så rent
og hver dag føler jeg mig
som en jaget engel
Jeg er en satelitmand
jeg gør alt hvad jeg kan
jJeg er en satelitmand
jeg gør alt hvad jeg kan
for ikke at genkalde
min teenage erindring
Jeg føler trang til at give dig ly
i min hjernes hus
så umulig, så forfængelig
Jesus, vi og fortiden
vil aldrig genkomme
og alle satellitterne omkring mig
gfiver mig lyst til at stikke af
gør mig svimmel, svimmel, svimmel, svimmel…
Jeg er en satelitmand
jeg gør alt hvad jeg kan
jeg er en satelitmand
jeg gør alt hvad jeg kan
for ikke at genkalde
min teenage erindring
Al min vrede samler sig
føler min søde fortabelse så rent
giver mig lyst til at checke ud
og jeg føler mig som en jaget engel
*Philip Boa gendigtet, "Satelite man", Lord Garbage, Motor Music 1998
mandag den 20. december 2010
Den vilde konges fald (2001)
Han løfter sløret for en anden verden
Når han går
Vokser liljer frem i hans fodspor
Når han smiler blinker solen i hans skarpe tænder
Og himlen løber igennem hans øjne
Gennem skoven lukker krattet sig bag ham
Han hersker over mig, som han hersker over alt
Men han vil falde
Den vilde konges fald
Han kysser hjorten
og hjorten, det er mig
Jeg bærer ham på min brune ryg
Og går kun hans vej
I skovens mørke rører han mig
I byen går han aldrig ind
Han er i mig, som han er overalt
Men han vil falde
Den vilde konges fald!
Jeg er hans hjorteprinsesse
Jeg er hans sorte fugl
Han rører mig
Vi ser ham komme
som skygger i en mørk korridor
Grenene er nøgne, bortset fra de skarpe, røde bær
Der ligner vores kys, og lyser mer end nogensinde
Jeg er hans elskerinde, skønt jeg ikke er en kvinde
Han kysser mig, kysser mig overalt
Mens han falder
Den vilde konges fald
Han løfter slåen på den øverste dør
Lader lyset sive ind
Dine øjenlåg sitrer i morgenens lys
Smiler han?
Det er svært at fornemme
For modlyset er så stærkt
Men hans silhuet er rank, så følg ham overalt
Før han falder
Den vilde Konges fald
Han løfter sløret for en anden verden
Og når han går, vokser liljer frem i hans fodspor
Men hvad betyder liljerne når I går på heden?
Hvor lyngen oplyser hver side af hulvejen
hvor I går
Han blot et fodspor foran dig, næsten genert
Men han er jo Kongen, kunne du gøre ham forlegen?
På hver side af vejen synger småfuglene
Og græsstrå sitrer i varmen
Hugormen har skuet hans ansigt og vil ikke angribe
Vil den se dig i stedet?
De ser ham alle, de ser ham over alt
Vil de afbøde faldet?
Den vilde konges fald
For hvornår vil han drikke livets vand?
Når selv blodet er størknet
Til skorper på marmorgulvet, hvor det flød
Og I alle husker da han red ind i byen
På sin sårede hest,
Der sank sammen under ham
Da mængden med leer og høtyve
Veg tilbage, og han løftede visiret,
råbte ”Kampen er først nu begyndt!”
Nu følger de ham overalt
På slagmarken hvor Døden rider på sin hest
I den flammende solnedgang
Og han skuer Dødens ansigt mod den blodrøde himmel
Og falder med ham
Som stjerner
I den evige nat
Kroppen smelter under hans kærtegn
Huden blødes op under hans fingre
Som blodet flød, da du løb gennem tjørnene
Og stivnede på din krop mens du løb gennem den sorte skov
Er det et farvel -
Går du nu? Er der noget du ikke har fortalt?
Er du faldet
Den Vilde Konges fald?
Når han går
Vokser liljer frem i hans fodspor
Når han smiler blinker solen i hans skarpe tænder
Og himlen løber igennem hans øjne
Gennem skoven lukker krattet sig bag ham
Han hersker over mig, som han hersker over alt
Men han vil falde
Den vilde konges fald
Han kysser hjorten
og hjorten, det er mig
Jeg bærer ham på min brune ryg
Og går kun hans vej
I skovens mørke rører han mig
I byen går han aldrig ind
Han er i mig, som han er overalt
Men han vil falde
Den vilde konges fald!
Jeg er hans hjorteprinsesse
Jeg er hans sorte fugl
Han rører mig
Vi ser ham komme
som skygger i en mørk korridor
Grenene er nøgne, bortset fra de skarpe, røde bær
Der ligner vores kys, og lyser mer end nogensinde
Jeg er hans elskerinde, skønt jeg ikke er en kvinde
Han kysser mig, kysser mig overalt
Mens han falder
Den vilde konges fald
Han løfter slåen på den øverste dør
Lader lyset sive ind
Dine øjenlåg sitrer i morgenens lys
Smiler han?
Det er svært at fornemme
For modlyset er så stærkt
Men hans silhuet er rank, så følg ham overalt
Før han falder
Den vilde Konges fald
Han løfter sløret for en anden verden
Og når han går, vokser liljer frem i hans fodspor
Men hvad betyder liljerne når I går på heden?
Hvor lyngen oplyser hver side af hulvejen
hvor I går
Han blot et fodspor foran dig, næsten genert
Men han er jo Kongen, kunne du gøre ham forlegen?
På hver side af vejen synger småfuglene
Og græsstrå sitrer i varmen
Hugormen har skuet hans ansigt og vil ikke angribe
Vil den se dig i stedet?
De ser ham alle, de ser ham over alt
Vil de afbøde faldet?
Den vilde konges fald
For hvornår vil han drikke livets vand?
Når selv blodet er størknet
Til skorper på marmorgulvet, hvor det flød
Og I alle husker da han red ind i byen
På sin sårede hest,
Der sank sammen under ham
Da mængden med leer og høtyve
Veg tilbage, og han løftede visiret,
råbte ”Kampen er først nu begyndt!”
Nu følger de ham overalt
På slagmarken hvor Døden rider på sin hest
I den flammende solnedgang
Og han skuer Dødens ansigt mod den blodrøde himmel
Og falder med ham
Som stjerner
I den evige nat
Kroppen smelter under hans kærtegn
Huden blødes op under hans fingre
Som blodet flød, da du løb gennem tjørnene
Og stivnede på din krop mens du løb gennem den sorte skov
Er det et farvel -
Går du nu? Er der noget du ikke har fortalt?
Er du faldet
Den Vilde Konges fald?
Villa Had*
Åh, denne morgen
jeg vågner og mærker
mine knogler stå stille
stærk og stærkere
så lille, så stor
passerende i stolthed fra
sommer til efterår
som min sindsstemning altid følger
Jeg tæller mine knogler
mens jeg stadig venter
og hvis du spørger mig
JA!
Jeg bor stadig i Villa Had!
Og vinteren vokser sig højere og højere
mens foråret håber på genkomst
og jeg drømmer glade farver
jeg går ud, og havkatte håber i kulden
så kold og klar er luften!
Gennem denne morgen
strækker jeg mig og frygter
Genne denne morgen
står mine knogler stille
Aldrig for tidligt
aldrig for sent
jeg bor stadig i Villa Had!
Jeg tæller mine knogler
mens jeg stadig venter
og hvis du spørger mig
JA!
Jeg bor stadig i Villa Had!
*Philip Boa gendigtning, "Villa Hate", fra Lord Garbage, Motor Music 1998
jeg vågner og mærker
mine knogler stå stille
stærk og stærkere
så lille, så stor
passerende i stolthed fra
sommer til efterår
som min sindsstemning altid følger
Jeg tæller mine knogler
mens jeg stadig venter
og hvis du spørger mig
JA!
Jeg bor stadig i Villa Had!
Og vinteren vokser sig højere og højere
mens foråret håber på genkomst
og jeg drømmer glade farver
jeg går ud, og havkatte håber i kulden
så kold og klar er luften!
Gennem denne morgen
strækker jeg mig og frygter
Genne denne morgen
står mine knogler stille
Aldrig for tidligt
aldrig for sent
jeg bor stadig i Villa Had!
Jeg tæller mine knogler
mens jeg stadig venter
og hvis du spørger mig
JA!
Jeg bor stadig i Villa Had!
*Philip Boa gendigtning, "Villa Hate", fra Lord Garbage, Motor Music 1998
Giftig misundelse*
Madame, sir!
Er der en rute De ønsker i dag?
Ja, til Tanger!
Madame, sir,
er der en særlig rute, De ønsker i dag?
Ja, til Tanger
jeg møder Paul Bowles i Tanger
tillad mig at introducere mig selv
jeg er digter
bare doven, alt for doven
Smerte, moral, nedtur
havde udmærket sex i morges
følte mig næsten lykkelig –
hvor tåbeligt!
tilbage i min gamle form
dog ganske uventet
vi havde vidunderlige skibe, eller sådan
lastet med uendelige problemer
iIndtil morgenen kom
og jeg sang til mig selv:
Alt i dig er giftigt!
Alt i dig er ødelæggende!
Endelig ramte jeg sengen
og dagen sneg sig ind på mig
giftig efeu
dagen sneg sig ind på mig
og jeg synger:
Alt i dig er giftigt
Alt i dig er ødelæggende
*Gendigtning af Philip Boas "Poison envy", Lord Garbage, Motor Music 1998
Er der en rute De ønsker i dag?
Ja, til Tanger!
Madame, sir,
er der en særlig rute, De ønsker i dag?
Ja, til Tanger
jeg møder Paul Bowles i Tanger
tillad mig at introducere mig selv
jeg er digter
bare doven, alt for doven
Smerte, moral, nedtur
havde udmærket sex i morges
følte mig næsten lykkelig –
hvor tåbeligt!
tilbage i min gamle form
dog ganske uventet
vi havde vidunderlige skibe, eller sådan
lastet med uendelige problemer
iIndtil morgenen kom
og jeg sang til mig selv:
Alt i dig er giftigt!
Alt i dig er ødelæggende!
Endelig ramte jeg sengen
og dagen sneg sig ind på mig
giftig efeu
dagen sneg sig ind på mig
og jeg synger:
Alt i dig er giftigt
Alt i dig er ødelæggende
*Gendigtning af Philip Boas "Poison envy", Lord Garbage, Motor Music 1998
Elsk med mig*
I mine drømme af kongelig overdådighed
fandt jeg Vincent van Goghs øre
i Kenneth Toomeys ti millioner mareridt
på skibet der døde af skam
Så lad os være venner
eller lad os være fjender
ingen tid til mellemliggende værdier
åh, så kosmopolitisk!
Så elsk med mig
min giftige efeu, min fjende
elsk med mig
på skibet der døde af skam
Hvis der i hadet er beundring
hvis lyset er en Renoir-agtig glæde**
hvis glæden ved impressionen og hjertet
hvis fauvismen er forførelsens kunst
så lad os være venner
eller lad os være fjender
Hvis Signac, Dufy, Matisse og Bonnard
er kræfterne der overvinder
absurditet, ondskab og overfladiskhed
Så lad os være venner
eller lad os være fjender
Så elsk med mig
min giftige efeu, min fjende
elsk med mig
på skibet der døde af skam
I mener det alle –
livet, kraften
og som min fader sagde:
I var alle i min klasse
det betyder:
Jeg elsker Jer alle
Så lad os være venner
eller lad os være fjender
Så elsk med mig
min giftige efeu, min fjende
elsk med mig
på skibet der døde af skam
*Gendigtning af Philip Boas "Sleep with me" fra Lord Garbage, Motor Music 1998
** er en dobbelttydighed med en reference til teksten i ”Satelite man”, hvor han om taler en ”situation noir”, hvor han spiller på begrebet ”film noir”. At han her omtaler Renoir, kan både tolkes som kunstneren Renoir, og sandsynligvis også som ”re-noir”
fandt jeg Vincent van Goghs øre
i Kenneth Toomeys ti millioner mareridt
på skibet der døde af skam
Så lad os være venner
eller lad os være fjender
ingen tid til mellemliggende værdier
åh, så kosmopolitisk!
Så elsk med mig
min giftige efeu, min fjende
elsk med mig
på skibet der døde af skam
Hvis der i hadet er beundring
hvis lyset er en Renoir-agtig glæde**
hvis glæden ved impressionen og hjertet
hvis fauvismen er forførelsens kunst
så lad os være venner
eller lad os være fjender
Hvis Signac, Dufy, Matisse og Bonnard
er kræfterne der overvinder
absurditet, ondskab og overfladiskhed
Så lad os være venner
eller lad os være fjender
Så elsk med mig
min giftige efeu, min fjende
elsk med mig
på skibet der døde af skam
I mener det alle –
livet, kraften
og som min fader sagde:
I var alle i min klasse
det betyder:
Jeg elsker Jer alle
Så lad os være venner
eller lad os være fjender
Så elsk med mig
min giftige efeu, min fjende
elsk med mig
på skibet der døde af skam
*Gendigtning af Philip Boas "Sleep with me" fra Lord Garbage, Motor Music 1998
** er en dobbelttydighed med en reference til teksten i ”Satelite man”, hvor han om taler en ”situation noir”, hvor han spiller på begrebet ”film noir”. At han her omtaler Renoir, kan både tolkes som kunstneren Renoir, og sandsynligvis også som ”re-noir”
Abonner på:
Opslag (Atom)