Hvor rotterne spiller snooker*

Her er jeg, alene
jeg husker at du sang, så smukt
jeg elskede at føle dine ekkoer
flyvende, bølgende
som havfruer i mørket
i denne evige park
hvor rotterne spiller snooker
hvor mit hjerte slår sig ned
til tider

Udhugget i morbid marmor
Finder jeg den ondskab rædselsvækkende
en kakerlak af sort humor
kravler op ad min hals
håber den kan æde den håbløse skæbne
der klæber til min ryg

Men!
bitre regndråber
væder mine drømme

Når min romance er afsluttet
og mine tårer forstenet, så
bare mix dem op
med morbid marmor

Tilbage igen, her
hvor mit hjerte slår sig ned
hvor rotterne spiller snooker

*Gendigtning af Philip Boas "Where my rats play snooker",Boaphenia, Polydor Records 1993

Sandheden om Morten Resen*

Dette har været Morten Resen
du kender mit ansigt
jeg er symmetrisk (så det vil noget!) på TV
mit ansigt strækker sig fra Gedser til DIT ansigt!
indrømmet, det er ikke det eneste ansigt i verden,
men mit ligger i folder, der giver dig en fornemmelse af nærvær

Jeg er Morten
mit ansigt er symmetrisk
min næse har samme form som Cheops pyramide
min mund ligner en kajak set oppefra
min tunge er som en jagtlysten inuit,
der skyder sæler med harpun!

Der er kun Morten, Morten og ansigtet
ansigtet kan ikke bare afvises som historisk
men eksisterer i sit eget nu

Mortens ansigt er krumt som tiden
rummet
eller bare en afgnavet vandmelon
Morten fatter hat,
den hat han har på hovedet
og den er høj
høj som Empire State Building

Morten fatter bjælde
som dem på narrens hat
på kanen i sneen
Mortens stemme er klar
som ringende kanebjælder!

*skrevet i ledtog med Thurston Magnus & Steffen Baunbæk Pedersen

Birthe Rønn Hornbech revisited

En helt anden historie (1999)

Jeg er oraklet. Jeg kan se ind i din fortid. Jeg ser fremtiden, klart. Jeg kan se hvor du skal hen. Hvornår du kommer hjem.

Jeg er clairvoyant. Spåkone. Jeg blæser dig helt væk! Jeg ser dig i dit intet og dit noget og din din hvad som helst!

Du har fortryllende øjne. Du flimrer I horisonten. Din afvigelses flammende purpur. Din opvæksts grønne perle. Sandhedens røde glød.

Krigen i os betyder intet, når vi ser den på afstand. Og vi er på afstand – på nært hold!

Jeg vil intet fortælle dig om frygt. For mange beskrivelser præcederer denne historie. Der vil komme noget andet.

Et samurai-øje stirrer i min retning. Krigerlinjen er endnu ikke udforsket. Jeg vil tale sandt for evigt, hvis blot du fortæller mig:

Hvad er sandheden? Forventningen om flugt via brandtrappen er blå.

Jeg er sandsigersken. Jeg ser ind i din sjæl. Det forventes af mig, at jeg fortæller sandheden, og jeg ser intet andet end en helt anden historie!

Jeg ser intet mindre end alt!

Shh, hvisker hun. Tag det ikke for alvorligt. Men vær stille! Sandet er bare blåt, og pyramiderne svæver imellem stjernerne og det, der ikke findes. Detaljerne vedrørende denne fejde mellem sort og hvid betyder ikke rigtig noget. Jeg ser solbeskinnede hegn, stakitter, og hvidmalede vægge, som blomstrer under mågerne.

Jeg lever med dette i morgen: Intet er nogensinde virkeligt. Alt er hvad du ser; din egen skabelse. En diamant i en ring af sølv-lys.

Åh Gud, min krop er så skrøbelig, så virkelig. Den eneste, der virkelig kender mit mindste behov. Har du nogensinde kendt mig? Har du nogensinde set mig? Har du nogensinde forsøgt at finde ud af, hvad der er dybt inde i mig? Jeg forsikrer dig, hvis du gør, så finder du intet andet end en helt anden historie!
Jeg kommer hjem. Jeg er alene. Mørt bytte og en falks vinger. Smukke ådselsæder-kranier. Det er så mærkværdigt, at jeg bevæger mig mod mit hjemland. Jeg kender det så godt, og det er så langt væk. Krigen i mig betyder intet, når mans er den på afstand.

Jeg kender dette sted. Du vil hade mig, når jeg beskriver denne ørkensolnedgang, skønt den er lige foran dine øjne.

Klædt i læderstramhed. Knep mig nu, før jeg er ædru baby. Men vi var ædru hele tiden. Og stadig er du beruset af din non-emotionelle eksistens. Er jeg for vanvittig for dig? Jeg er en kvinde i en dværgjomfrus krop. Telefonen er ædt op af beskidte fingre. Skrivende på maskine, cigarethvid.

Jeg er præcis som månen: Afhængig af solens stråler. I morgen er nu, dette er i morgen!

Således siger solen: I morgen er nu, dette er i morgen!
I morgen er nu, dette er i morgen!
I morgen er nu, dette er i morgen!
Jeg står op i dag!
Jeg står op i dag!

Mød mig på Dogger Banke

Nu hvor jeg er ved at dø fra dig, så lad os lave en aftale:

Når du også er død, så mød mig på Dogger Banke. Hvorfor? Fordi der er gråt og forblæst og dybt, som det sted jeg er nu. De sagde jeg næsten var intet. Der er ingenting galt, alt er som det skal være. Det kunne ligeså vel have været en fejl. Men det var ægte. Det kunne ikke være anderledes.

Nu hvor jeg afstødes, så lad os lave en aftale:

Lad os gå langt ud i det lave vand sammen, vente på højvandet og se hvor det bærer os hen. Der var slet ingen tvivl. Allerede før der næsten var noget at se, sattes alt i bevægelse mod den eneste konklusion: Alt er forkert! Det gør ondt og det svier. Der er parterede legemsdele i en gryde over et bål, som det er befalet, budbringeren er kogt, og den der løfter støbejernslåget må kæmpe med sin kvalme, når han lugter og ser grydens indhold.

Nu hvor jeg stadig er her, lad os lave en aftale:

Den tid jeg er her endnu kan med fordel tælles i timer, og der er ingen vej ud. Beslutninger er til for at blive taget. Der falder tøsne over Operahuset, mens jeg fader ud. Arier kaster ultralydskegler lodret op i den grødede himmel.

Nu, hvor vi har truffet denne aftale:

Langt ude vestpå stiger havet. Mens du sover. Sletternes bittesmå sandormetårne har haft deres tid i et enkelt døgn. Som mig. Mød mig i sandet. Mød mig i havet. Se hvor det bærer os hen!

Robot-Bob spiser robot-rødbeder