fredag den 19. november 2010

Fedt indlæg. Totaaaal street cred til undertegnede for dét!

tirsdag den 16. november 2010

Hvad? HVAD??

”Der”, siger hun og smøger det ene ærme op
”Og der”, siger hun og smøger det andet ærme op
hun oser af indædt raseri
hun går hen til ham hvor han står
og drikker bajere med gutterne
og så råber hun ellers af ham,
eller sådan ser det ud
for der kommer ikke en lyd ud af hendes mund
og kors, hvor det forvirrer dem
så de taber deres flasker
hold kæft en mærkelig kælling!

Skamløs reklame

Find det lille bjerg med høretelefoner, og så får du ganske gratis Andreas Hjertholms fremragende album "Storhedsvanvid." Nyd det, det er virkelig fantastisk!

mandag den 15. november 2010

Kirsten, den so

Kirsten er en so. Vi taler om Kirsten! Kirsten er en hyklerisk, røvslikkende, bagstræberisk, starfuckende, medløbende, eftersnakkende stikkerso, og ikke nok med det, hun er også dum. Så er det sagt. Kirsten er en røv med ører.

Kirsten spildte mit liv. Jeg var et øjeblik uopmærksom nok til at lade hende gøre det. Jeg fortæller dig dette, for at hun ikke også skal spilde dit. Vær årvågen. Vær beredt. Kirsten er derude. Men mit had brænder så rent og klart, at jeg vil lade det lyse for dig.

Jeg vil selv blive genstand for frådende massers foragt for at udbrede denne sandhed, men jeg er uden frygt. Jeg har stået foran afgrunden. Jeg er vendt tilbage fra De Dødes Rige, hvor jeg kæmpede med Kirsten ned gennem århundrederne. Derfor står jeg her i dag med denne Sandhed, som jeg bringer dig her og nu, og som vil lade dig forstå fuldt ud, hvem Kirsten er, og hvordan hun virker i dit liv.

For når jeg siger C.W. Obels Plads (10. oktober 1985, støvregn), så er der jo ikke nogen tvivl om, hvad jeg hentyder til - vel?

mandag den 11. oktober 2010

Kaos


Billedet her er affotograferet fra en bog om alkymi og de gamle hellige steder i Napoli-området af en lokal forfatter, og bogen forefindes desværre kun på italiensk. Figuren hedder "Kaos", og som man måske kan se på billedet, selvom kvaliteten ikke er i top, bærer han hovedet af en abe, et ben af blik, et ben er et brændende neg, kroppen en kartoffel eller et brød, en menneskearm og en arm af et eller andet materiale, og så spiller han på en violin af en hummer med en slange som bue. På hans skulder sidder en ravn, og i baggrunden en trompetspillende ørn.

søndag den 3. oktober 2010

Systemkritik, lettere maritim

(CENTRET bag lukkede glasdøre. Revner slår sig i væggenes cement. I gulvet konturer af møbler, som er blevet fjernet. Et svagt lys oplyser et enkelt fritstående skrivebord og åbenbarer fire skikkelser, tre Aktørere og en Kandidat, henholdsvis Aktørerne på en langside, og Kandidaten overfor.)

Første Aktør:
Et spil?

Kandidaten:
Som du vil.

Anden Aktør:
Jeg tilser spillets retfærdighed. Du spiller sort, Kandidat.

Tredje Aktør:
Det er en nødvendighed.

Kandidaten:
Har jeg noget at indvende?

Alle Aktører, samtidig:
NEJ!

Kandidaten:
Således er det.

Første Aktør:
Lad spillet begynde.

Kandidaten:
Hvid trækker først.

Anden Aktør:
Hvidt som det klæde hvorpå sandheden er skrevet, hvor sort er de bogstaver, som den sjæl der forsøger at undvige den destination, der er ham udstukket. Systemets Øverste Sted vil se til dette.

Tredje Aktør:
Som hver eneste Kandidat, men ingen skal tro, han kan undslippe den skæbne, som tilkommer ham!

Kandidaten:
Har I endnu observeret falske træk?
Første Aktør:
Seks vågne øjne (terningens højeste tal) observerer hånden på brættet. Systemets Øverste Sted vil være det øje, som skuer ned gennem alle andre Aktørers øjne.

Kandidaten:
Seks øjne skuer ikke om bag kraniets mur. Selv ikke Systemets Øverste Steds øjne dechifrerer tankens kodemur.

Aktørerne (vredagtigt):
Er der noget du fortier?

Kandidaten:
Alt er åbenbaret i papirerne.

Første Aktør:
Helvede venter den, der gør brug af enhver form for bedrag.

Kandidaten:
Dette er Helvede.

Anden Aktør:
Vi har ikke brug for klartskuende Kandidaters øjne, kun manifestation af midler. Systemets Øverste S...

Tredje Aktør:
Shh! Du giver spillet bort!

Kandidaten:
Intet bliver givet bort, som ikke er tydeligt for alle.

Første Aktør:
Helvede venter den, som gør brug af ord, som ikke følger de nøjagtige og dog komplicerede baner, som dette System fordrer, og som er angivet fra Systemets Øverste Sted!

Kandidaten:
Dette er Helvede.

Anden Aktør:
Helvede venter den, som anfægter Systemets Øverste Sted og kalder det upassende navne.

Kandidaten (i resignation, dog spottende):
Som sagt!

Tredje Aktør:
Din opførsel er upassende! S.Ø.S vil ikke tolerere dette! (mister besindelsen) S.Ø.S vil straffe dig! Vi vil øjeblikkeligt udlevere dig til S.Ø.S, og du vil blive afstraffet passende, Kandidat. Så! Til S.Ø.S! Til S.Ø.S!

(Der høres en skarp knagen, da Centrets mure slår revner. Vand strømmer ind. Aktørerne gribes af panik og drukner. Kandidaten kan til gengæld svømme.)





lørdag den 2. oktober 2010

Tulle sidder i sin Celle og taler med sit døde Barn

og det har hun gjort i en rum Tid nu, og man kan høre det langt ude paa Gaden, når man spadserer forbi i sit Søndagstøj, og gudbevares, hvilken Belastning at høre det Ynk og Klynk, der kommer nede fra Kælderen der, og disse evindelige Undskyldninger for dette og hint, for Eksempel:

”Undskyld, min lille Ven, jeg beder dig om Forladelse. Jeg ved der var saa beskidt det Hønsehus, og Hønsene sad og saa ondt på mig, og de goggede saa djævelsk at jeg slet ikke vidste mine levende Raad. Jeg beklager (klynk) at jeg ikke (klynk) kunne gøre andet end at løbe ned til den Sø, den forbandede Sø, og jeg beklager (klynk), men de løb mig saadan i Hælene, Hønsene, de var store og bidske og ville nippe os helt i Smaastykker. Jeg beklager saadan at jeg faldt og du slog dig til døde på Steenen (vi ved godt hvorledes det virkelig gik for sig) og at du blev taget af Strømmen – jeg kunde ikke naa dig –”

Og resten af Historien kender vi alle, at Tulle stod tavs som Graven, da de gravede Liget op i Sandbanken og stod bare der som en Tumpe og saa ned paa sine Fødder og klappede Politihunden paa sit Hovede, at hun ikke angrede Spor, at hun havde været en Skøge og en Hore og anklagede Borgmesterens Søn for Faderskabet til dette Ulykkelige Barn, og nu sidder hun her og taler uafladelig med et dødt Barn, Dag og Nat, saa der gaar ikke længe før du ender paa Daarekisten, Tulle, paa Daarekisten!!