roulette ved skriggrønt bord
pengene flyder fra mine hænder
smider med dem som skidt
flår min skjorte af
gnubber jetonerne ind i mit blottede bryst
velklædte mænd og kvinder ved bordet
de er lækre, appetitvækkende
Applaus mens jeg kører mit show med stil
min latter skingrer mod loftet
kastes tilbage af lamperne
hælder whisky i mit hår
lader sexgudinder slikke det af
da det løber ned ad mine arme
som gyldne floder
Tumler ind i salen
publikum klar til det fedeste show
Elvis går på scenen
lur mig om han ikke synger
kun til mig
Harpo og Chico
jonglerer i hver side af scenen
mens Elvis vrikker sensuelt med hofterne
taler til mig
han ved jeg er dernede
Liza Minelli
i en perfekt afgrænset kegle af spotlys
synger: Willkommen bienvenue welcome
cancan med lyset i det åbne skræv
Men pludselig kastes lyskeglen direkte ned på mig
Blænder mig
Caught in a trap
En skikkelse glider over scenen
kappeklædt iskold og mørk
lader kappen falde
ulastelig er han i Armani
jeg ser hans stikkende øjne
blodet i hans mundvige
Stadig er lyset rettet
kun mod mig
Jeg troede han var borte
men han er tilbage nu
uden brug af våben formår han
at tilintetgøre min eksistens
Jeg holder skælvende hånden
op mod lyset
han taler til mig med røst
som fra dybet af en kulmine:
Kan du huske mig
selvfølgelig kan du det
jeg er den
der kender dig bedst
må jeg være så fri?
din eneste ven
troede du
du kunne gemme dig her?
jeg ser dig når du sover
jeg ser dig gennem dagen
dit vildeste trip
din dybeste angst
ha!
jeg tilintetgør dig
på et splitsekund
det stinker
når du ånder ud
råddent vand fra dit gab
verden var bedre
hvis du aldrig trak vejret mere
stinkende rotter
piler op og ned
af din forkrøblede krop
bylder er der
på huden
parat til at briste
af materie
du kan peele din hud
den kan diamantslibes
men bylderne bliver ved
at pible frem
materie tapløber
føl den, baby, føl den
møglækkert topstylet farvet hår
stadig er du intet andet end
en veltrimmet vederstyggelighed
din grimhed
kan aldrig camoufleres
jeg så dig
mens du gik herind
stanken hang fra dig
mens du slæbte
klumpfødderne
op ad løberen
så dig ved roulettebordet
med casinogæsterne
de tænkte
han burde indlægges
i bedste fald
gemmes væk
hans afskyelighed
er en skamplet
på vort casino
Publikum giver stående applaus
En piccoloyngling
smuk og væver
rækker mig et forgyldt håndspejl
holder det op for mit ansigt
jeg ser den yderste hæslighed
lysende klar i spotlys
vender hovedet bort
skubber spejlet væk
ynglingen forsvinder
med alfeagtig ynde
Den Armaniklædte fortsætter:
Hvordan føles afsky
når den kun er til dig selv
du ved der kun er et at gøre
thi verden er bedre
uden dit hæslige åsyn
din stinkende ånde
rablende tale
gå ud i ørkenen
lad dig stikke af skorpioner
hæng dig fra høje steder
spil russisk roulette
med seks patroner
jeg er ligeglad hvordan
bare gør os fri for dig
Publikum jubler
laver bølge
Jeg rejser mig i spotlyset
skælvende over hele kroppen
lammet ansigtsmimik
hans øjne er fæstnet mod mine
med skarprettet pegefinger
viser han mig døren
Den røde løber er som kviksand
nu synker jeg
mens publikum ser til
med klapsalver
deres øjne afspejler kun fortabelse
Synker dybere
med hver hæsligt behåret kropsdel
bid for bid
under den skadefro måne
ørkenlatter som kaktus
drypper stadig mod mig
mere og mere dump
under kviksandet
