onsdag den 3. april 2013

Ibimus ibi

Muren er hvid i superlativ
alt for hvid i dette
altgennemtrængende lys
vi er skibbrudne
skyllet op langs muren
og holder hænderne op mod solen
for at skåne øjnene
og forsøger at undgå at
snuble over resterne
af det rustne skib
der bragte os her
skibet hed ”Hvor skal vi hen?”
det ved vi nu
vi skulle her hen:
til en skrotbunke
foran en alt for hvid mur
med halvt lukkede øjne
mod solen
og skingrende lyshunger
i cellernes
mørkeste
hjørner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar