Hvis du, som jeg, føler dig syg til brækpunktet hver eneste dag over det, som samfundet er blevet til.
Over den måde, de svageste i samfundet fremstilles som grådige nasserøve, der bare skal tage sig sammen. Velfærdssystemet som dagligt transformeres til et kastesystem. Mikroplastic, global opvarmning, hormonforstyrrelser som følge af kemiske cocktails i hverdagsprodukter. Et sygt landbrug, der holdes kunstigt i live. Milliardkoncerner i skattely. Radikal højredrejning overalt i verden. Strukturel racisme i hverdagen. Donald Trump.
Hvis du ikke længere kan ignorere din væmmelse over og dit had til dem, der styrer din verden, og ikke ønsker at ligge under for den positive psykologis tankemæssige slaveri.
Hvis du ikke tror på, at disse problemer kan ignoreres, tænkes væk med affirmationer eller bedes væk med hvisken i løndom til en usynlig nissefar i himlen.
Hvis du ligesom jeg er fucking sydende VRED hver eneste gang du åbner en avis eller tænder for fjernsynet og du ikke har den fjerneste intention om at transformere din vrede til en pseudopositiv tilstand af postuleret spiritualitet...
Så grib din le, din høtyv, din fakkel din stemme, og lad os for helvede omstyrte denne forkrøblede vanskabning af det,d er engang var et samfund med et nyt oprør. Det er fucking NU, for om lidt er det for Satan i Helvede for sent!
Gør oprør!